Floden
Af Henri Nathansen
En Bog af hvem? om hvem? –
Et Mylder af Personer, der snurrer og drejer mellem hverandre i et uroligt, ustanseligt, ørkesløst Jag.
Forbilleder: Goldschmidt, Edv. Brandes, Wassermann, – milevidt under dem alle.
Personer: alle Københavns literære Kredses skrivende, æstetiserende Herrer og Damer med alle store Navne i Centrum, Overretssagførere, Literater, Skøger imellem hverandre.
Handling: Ingen! Maal: Intet. Ord: Masser, samtlige Hovedstadsblade i 4 Kvartaler.
Det bedste i Bogen er Skildringen af et jødisk Milieu i Goldschmidts Maner. Men disse Menneskers Skæbne interesserer os ikke, fordi Bogen ikke handler om dem.
At fortælle dens Indhold er simpelt hen ugørligt – det kan forsøges.
En ung Digter og cand. jur. ligger hos en Pige og giver hende 12 Kr. for Lejet. Han kører saa i Skoven med en anden ung Pige af bedre Familie og spiser til Middag hos en Grosserer. Derefter gifter han sig med sidstnævnte Pige og kommer paa et Sagførerkontor, hvornæst hans Kone skriver en Roman, og han bliver ked af hende og ender med at søge tilbage til Pigen med de 12 Kroner.
Men maaske er det ikke Hovedpersonen, maaske er det en anden.
Denne anden gaar i Grossererselskabet (se ovenfor!), er Grossererfruens Elskede, men flytter sammen med en Jødepige, der elsker ham og derefter gifter sig med ham, men heller ikke bliver lykkelig og kun ikke kommer til Stævnemøde med Hovedpersonen Nr. 1, fordi hendes Broder døde.
Dette er en af Grundene til, at Hovedperson Nr. 1 igen gaar til Pigen med de 12 Kroner.
Desuden et Mylder af Bipersoner. Den halve Sagførerstand, hele Studentersamfundet og 3 Ministre, deriblandt Hørup, der dør. Alle mer eller mindre bekendte Digtere, mindst 216 Personer, Opvarteren og Pigen med de 12 Kr. iberegnet.
Det bliver en hel Sport at gætte Navne.
En jødisk Violinist gaar rundt i Byen og elsker alle Damerne og taler efter "Megillen", et særligt Jødeleksikon, som Forfatteren kender, men ikke varierer nær saa godt som Goldschmidt.
Men hvorfor Jøden er Violinist, og hvorfor han er i Bogen – det maa Herren vide.
Noget maa Forfatteren have ment med Bogen, meget siger han i den – dog ikke saa meget, at han kan straffes for det, skønt Tonen minder om "det unge Blod", som jo var strafbar.
Skade for Forfatteren, at vi har faaet Systemskiftet, ellers fik han vist en Justitssag, der kunde skaffe Bogen en Succes, som den nu desværre maa have til Gode.
Forstaaelse opnaar den aldrig – ikke under dette Ministerium.
Magister Stygotious
