Literatur

Henrik Pontoppidan: "Natur". To smaa Romaner. Forlagt af J.H. Schubothes Boghandel. (219 Sider.)

De to Fortællinger, der ere samlede under Fællestitlen "Natur", slutte sig nær til de af Forfatteren tidligere udgivne "Smaa Romaner" og høre uden Tvivl til de bedste blandt disse. Begge eie i fortrinlig Grad de Egenskaber, der have givet disse smaa Romaners Forfatter en fremragende Plads blandt vore Novellister, en reen og afrundet Form, Kraft og Farve over Personer og Skildring.

Den første af de to Romaner kaldes "Vildt". Fortælleren opholder sig en Tid lang i et lille, afsidesliggende Krosted, der ligger ved Bredden af en Fjord, indesluttet af høie Bakker og omgivet af gamle, vidtstrakte Skove, som næsten fuldstændig lukker det inde for Omverdenen. Her fører han et frit og uafhængigt Naturliv i Selskab med halvt romantiske Skikkelser som Krybskytten Andreas, Værten og dennes voxne Søn. Hovedhensigten med Skildringen har været at vise den Indvirkning, Naturen selv i sin stadige Foranderlighed, sin Vexel fra rolig Skjønhed til vild Kraft, øver paa Menneskets Sind, hvorledes den snart stemmer det blidt og snart jager alle dets onde Instinkter frem paa Overfladen, vækker den slumrende Jagtlyst, Tilbøieligheden til at støde Kniven i Vildtets Bringe. Og der er Vildt nok at jage, saavel de mange Dyr i Skoven som den udbrudte Tyv, paa hvem der i den mørke Nat anstilles Jagt af Omegnens Bønder, og bestandig er det de stærke Naturmagter, der hidse Blodet og forvirre Tankerne. Det er, som Forfatteren skriver, de mørke og onde Magter, som lure derude i Naturens lokkende Skjød og forføre os Mennesker med pragtfulde Himmelfarver, med Toner og bedøvende Blomsterduft, medens de lumskelig vække alle Vilddyrets uhyggelige Instinkter i vort Bryst. At Forfatteren her opstiller Undtagelse som Regel, behøver vel neppe at tilføies.

"Vildt" er uden Tvivl den betydeligste af de to Fortællinger. Pontoppidan faaer heri Leilighed til en Naturskildring, saa fiin og stemningsrig, som han fremfor de Fleste evner det, og selve Handlingen er underholdende i hele sin Gang. Den anden Fortælling eller Roman, thi for Pontoppidan synes disse to Begreber Eet, er kaldt "En Bonde". Den skildrer en Bonde, der jages fra sin Fædrenegaard, fordi han maa skifte mellem Børnene. Disse komme Alle godt i Vei, men den gamle Bonde kan aldrig glemme sin tabte Gaard og sine Agre, ved hvilke Hjertet bestandig hænger. Fortællingen er ikke blottet for Actualitet, hvilket Indtryk yderligere støttes ved en sand og paalidelig Dialog og Skildring.