Nyt fra redaktionen

Fra midten af september og til dags dato har alle ændringer og fornyelser, tilføjelser og udvidelser på netstedet været skjult for brugerne på grund af en vanskelig omlægning fra gammel til ny server hos Syddansk Universitet.

I mellemtiden er gennemført en række vigtige udvidelser: Hele brevvekslingen mellem Henrik Pontoppidan, hans hustru Antoinette og Martinus Galschiøt (mere end 400 breve) er nu tilgængelig. Hakon Stangerups afsnit om Pontoppidan fra Politikens Litteraturhistorie, 1966, er lagt op, ligeledes udkastene til Borgmester Hoeck og Hustru: "Livets Kilde" (1902) og til Hans Kvast og Melusine: Fra en Nordlandsrejse (1905). Dertil kommer mange mindre bidrag, enkeltbreve og anmeldelser. Gå selv på jagt!

18.11.2008.