Ordsprog hos Pontoppidan

Ofte finder Pontoppidan på sine egne ordsprog, talemåder og "som-man-siger". Her samles eksempler og forsøgene på at opspore dem.

"Godt for dem, der har vel tækket og tæt spækket"

(PCA 132)

"Godt for dem, der har vel tækket og godt spækket,"

(PCA 159)

"Godt for dem, der har vel tækket og tæt spækket,"

(Muld) (1892)

"Godt for dem, der har vel tækket og tæt spækket,"

Det Forjættede Land (1898=1918)

Jf. ODS under spækket

*

"den Slags Rigdom, om hvilken I herude paa Landet siger, at Ilden æder den paa en eneste Nat,"

Muld, 1891

"den Slags Rigdom, om hvilken I herude paa Landet har det smukke Ord: Møl æder den, Skam begræder den."

Muld, 2. udg. 1892 og alle senere udgaver.

"ikke kaste Bøssen til Kinden, før man ser Bjørnen"

Det forjættede Land, 1892, s. 31.

"O, gak den gyldne Middelvej – dens Endemaal bedrager ej!"

Dommens Dag, 1895, s. 135,

hvor Ragnhild anfører det som et citat fra "den underskønne Sang, De plejer at citere for mig".

*

Sorgerne æder paa Indvoldene, – det er et gammelt Ord.

Lille Rødhætte, 1900, s. 9.

Naar det gælder Fruentimmer, la'r de det ryge ud af alle Skorstenene.

Lille Rødhætte, 1900, s. 12.

Du vil drive Fastelavn ved Mikkelsdagstider, bitte Wolle.

Lille Rødhætte, 1900, s.

jeg er stiv i Ryggen, som Skrædderen sa'e.

Lille Rødhætte, 1900, s. 119.

hvor hun er bleven saa trind, som Degnen sa'e om Bruden, han skulde sige Amen.

s.s.

det finske Folkeord: "Lyt til Granens Susen ved din Moders Hytte!"

Det ideale Hjem, 1900, s. 130.

Talemaaden om Kødets Brand i en treaars Tyr og en middelårs/velnæret Præst.

"En Forhistorie", 1910/Torben og Jytte, 1912, s. 33.

*