Dette er en kun påbegyndt undersøgelse der skal belyse forekomsten, hos Henrik Pontoppidan og andre samtidige forfattere, af leddanneren1 men
Årstal | tekst | Men-forekomster hos Pontoppidan og andre | |||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Pontoppidan |
Andre |
||||||||||||||
Total | Men | ; men | , men | – men | men | men total | Total | Men | ; men | , men | – men | men | men total | ||
1905 | BHH | 103/5,8 | 59/3,5 | 16/1,0 | 14/0,8 | 1/0,05 | 13/3 | 44/3 |
tilbageMen er den direkte modsætning til og og betegner altså uoverensstemmelse, modsætning i forhold til det foregående, eller at der nu meddeles noget afvigende, indskrænkende eller uventet, usædvanligt, eller (mere følelsesbetonet) at man finder noget mærkeligt, forunderligt eller betænkeligt, beklageligt, heldigt eller uheldigt osv., uden eksplicit modsætning til det foregående (altså gående ind på interjektionernes område). Disse sidste anvendelser findes især i mundtlig fortælling og i skriftlig ffortællersprog der søger at lægge sig op ad det mundtlige (...)