Mundus vult decipi; ergo decipiatur ("Verden vil bedrages, saa lad den blive det!"). forekommer i De Dødes Riges andenudgave i Jytte Abildgaards tanke:
Når Menneskene var saa himmelglade for Bedraget, hvorfor da ikke unde dem den Lykke? Mundus vualt decipi; ergo deccipiatur. Det var jo endogsaa et Paveord!1
Det er Ludvig Holberg der i sine Helte-Historier lader kardinal Caraffa, den senere pave Paul IV (født 1476, kardinal 1536, pave 1555-59), være ophav til citatet2. Men udtrykket går helt tilbage til en af den romerske kejser Neros hofmænd og bruges også flittigt af Luther. Så måske har vi her et af flere vidnesbyrd om Pontoppidans fortsatte Holberg-læsning der kan have fået ham til at foretage denne tilføjelse; i DDR A står der blot:
Og Stemmen i hendes Indre sagde: "Naar Menneskene er saa glade for Bedraget, hvorfor da ikke unde dem den Lykke? . . . Præterea censeo: Livet bør ikke tages for højtideligt. Det er det ikke værd." 3
*
Man kan ikke være forsigtig nok i Valget af sine Forældre er ikke noget Henrik Pontoppidan-citat, selv om det flere steder på Internettet udlægges som et sådant. Man finder citatet betegnet som "den gamle Vittighed" i broderen Erik Pontoppidans foredrag om "Sundhed og ægteskab". Og det er nok hvad det er.
[siden grundlagt 6.7.2003]