"Gale Sidenius"

A I 11-12 B I 11
Der havde endog været enkelte, temmelig verdsligsindede Herrer imellem dem, Folk, hos hvem en kraftig, gennem Slægtled tilbagetrængt Levelyst |12| havde skaffet sig ret ubeherskede Udbrud. Saaledes levede der i det forrige Aarhundrede en Vendsyssel-Præst, "gale Sidenius", som han kaldtes, hvem Datidens Præstekrønike rent ud nævner som en berygtet Slags- og Svirebroder, der sad paa Kroerne og drak Brændevin med Bønderne, og hvis Ustyrlighed tilsidst gik saa vidt, at han en Paaskedag midt under Gudstjenesten i Drukkenskab slog Degnen i Kirkegulvet, saa der sprøjtede Blod op paa Alterdugen. Der havde endog været enkelte, temmelig verdslig sindede Herrer imellem dem, – Folk, hos hvem en kraftig, gennem Slægtled tilbagetrængt Levetrang havde givet sig ret ubeherskede Udslag. Saaledes levede der i forrige Aarhundrede en Vendsyssel-Præst, "gale Sidenius", der skulde have ført et omstrygende Jægerliv i de store Skove omkring den jyske Aas, hvor han ofte sad paa Kroerne og drak Brændevin med Bønderne, og som tilsidst en Paaskedag i Drukkenskab slog Degnen i Kirkegulvet, saa der sprøjtede Blod op paa Alterdugen.

Eybert i Lykke-Per:

A II 137 B I 221
Jeg erindrer nemlig, at en af mine Onkler, der var fra |138| Jylland, har fortalt mig om en gammel ­ iøvrigt forlængst afdød ­ Vendsysselpræst, som af sin Samtid blev kaldt for den "gale Sidenius" og virkelig synes ikke at have faaet Navnet ufortjent. Efter min Onkels Fortælling maa han have været noget nær en Landevejsrøver. Han laa nok i idelige Slagsmaal rundt om paa Kroerne og gjorde næsten den ensomme Egn deroppe utryg for fredelige Vejfarende. Saavidt jeg nu husker det, var der ogsaa en Historie med en Degn, hvem han en Gang i Drukkenskab … med Respekt at sige knappede Permissionerne ned paa midt under Gudstjenesten, hvorpaa han i Menighedens Paasyn tildelte ham tre rungende Næveklask i Navnet Faderens, Sønnens og den Helligaands. Det var jo saadan en egen Art Opbyggelse! … Bøndernes Koner lod den nidkære Præstemand nok heller ikke i Fred; – men hans Bedrifter paa dette Omraade tør jeg slet ikke berøre for Damer. Dersom min gamle Jyde-Onkels Ord staar til troende ­ hvad de iøvrigt ikke altid gjorde – blev han da ogsaa tilsidst dømt fra Kjole og Krave og slap nok akkurat fra Galgen. Jeg erindrer, at en af mine Onkler, der var Proprietær i Jylland, har fortalt mig om en – vistnok nu forlængst afdød – Vendsysselpræst, der gik under Navnet "gale Sidenius" og virkelig ikke synes at have faaet sit Epitheton ufortjent. Dersom min gamle Jyde-Onkels Ord staar til troende – hvad de forresten ikke altid gjorde – maa han have været noget nær en Landevejsrøver, der laa i Slagsmaal rundtom paa Kroerne. Jeg husker ogsaa en Historie om en Degn, som han engang i Drukkenskab … med Respekt at sige knappede Permissionerne ned paa i Menighedens Paasyn, hvorpaa han i Navnet Faderens, Sønnens og den hellige Aands tildelte ham tre Næveklask, saa det rungede i Kirken. Det var jo en egen Art Opbyggelse! Men efter den Historie blev den gode Pastor nok ogsaa dømt fra Kjole og Krave og spærret inde.