Helge Toldberg (1913-1964)

Helge Toldberg havde samme trange akademiske løbebane som så mange andre før 1968: han måtte drive sin forskning og universitetsundervisning ved siden af tidkrævende lærerstillinger ved diverse studenterkurser i sine fag dansk og engelsk. Toldberg vandt i 1942 guldmedalje på Grundvigs ordforråd og blev i 1950 doktor på hans symbolverden. Men først omkring 1960 fik han et treårigt, siden fornyet forskningsstipendium der gav ham mulighed for at forske på fuld tid, nu i middelalderhistorie - med færdigudgivelsen af Den danske Rimkrønike (1958-61) og i den islandske digter Jóhann Sigurjónsson (1880-1919).

Selv fik jeg glæden og udbyttet af i denne periode at studere først rimkrønike, så folkeviser hos Toldberg. Her lærte jeg i praksis at anvende kildeforskningens principper på tekster der indbyrdes varierede endnu kraftigere end Henrik Pontoppidans. Da jeg som 25-årig student vovede at optræde som opponent ex auditorio ved Elias Bredsdorffs disputats om Pontoppidan og Georg Brandes, var Helge Toldberg blandt den lille håndfuld forskere på Det Kongelige Biblioteks læsesal der skød mod i mig til at gøre hvad der dengang var så højst usædvanligt og da også blev set ilde på af andre forskere som de to officielle opponenter og mine professorer: Oluf Friis (1894-1979) og F.J. Billeskov Jansen (1907-2002).

Men dagen før disputatshandlingen, den 29. juni 1964, døde Helge Toldberg i London af en blodprop. Så jeg kunne ikke fortælle ham om handlingens forløb, kun senere på sommeren tilegne ham mit speciale. Hans værk om Jóhann Sigurjónsson udkom posthumt i 1965.