C.E. Jensen

(1865-1927) kritiker 1882-1927 knyttet til Socialdemokraten. Udgav i 1898 Vore Dages Digtere.

Han har anmeldt en række af Pontoppidans bøger.

I sin anmeldelse af Johs. V. Jensen: Den gotiske Renæssance 21.2.1901 i Social-Demokraten sammenlignede C.E. Jensen den unge forfatter (f. 1873) med Henrik Pontoppidan:

I Verdenslitteraturen har [Johannes V. Jensen] bl.a. en Forgænger i den amerikanske Digter Walt Whitman. Og herhjemme har Henrik Pontoppidan Gang på Gang i sine Romaner ironiseret over det literære "Gennembrud" i Halvfjerserne, fordi det efter hans Mening ikke hvilede paa en rent naturvidenskabelig, hedensk Livsanskuelse. I "Lykke-Per" har han udtrykkeligt gjort Hovedpersonen til en Polytekniker, hvis Fantasi tumler med store mekaniske Opfindelser, materielle Forbedringer i Modsætning til "Degnesjælene"s ørkesløse Digteri. Men Lykke-Per – og det vil sige Pontoppidan selv – har for meget gammel Romantik i Ammemælken til at staa rigtig fast paa Kendsgærningens Bund. Selve Stilen i Pontoppidans Romaner er gennemtrængt af den Romantik, han samtidig spotter over og vil frigøre sig fra. Hos Johannes Jensen – der ligesom Pontoppidan er Jyde, men ikke af Præsteslægt, vokset op under en videre Himmel i en ukultiveret Egn – føler man en yngre Generation og en ny Stil, mættet med en friskere Oprigtighed, der sanser Tingene stærkt og umiddelbart, og med en ny Bevidsthed, en genfødt Hedenskhed, der næste helt har overvundet det gamle Spøgeri og nedarvede Forstillinger, af Tvivl og Selvfrygt, og som sér Virkeligheden reelt ind i Øjnene.¹