Bjørnstjerne Bjørnson

Af Flemming Behrendt

(1832-1910), norsk journalist, taler og forfatter, præstesøn, voksede op i Romsdalen. Nobelpris-tager i 1903. Student 1852, ingen akademisk uddannelse. Dramatikerdebut 1856. Teaterinstruktør i Bergen 1857-59, teaterdirektør i Kristiania 1865-67. Bondefortællinger 1857-72. Skrev i 1872 "Ja, vi elsker dette Landet" der fra 1864 blev brugt som nationalsang. Skandinavist, grundtvigianer og medlidende under krigen 1864, gav med en tale ved Grundtvigs begravelse i 1872 anledning til den såkaldte "signalfejde" om en ændret holdning til Tyskland. Herefter en svoren tilhænger af Brandes og "det moderne gennembrud" (skuespillene En fallit og Redaktøren (begge 1875) og Kongen (1877)).

Den unge Pontoppidan læste (formentlig fra latinskolens bibliotek) ...

Om Pontoppidans personlige møder med Bjørnson har vi kun én underretning: et middagsselskab i København efter århundredeskiftet. Mødet omtales i tre kilder:

1. I Pontoppidans brev ???? til Martin Andersen Nexø.

2. I Vilh. Andersens bog om Pontoppidan fra 1917 Landsmandskab, 1938.

3. I Oscar Geismers Erindringsbilleder fra 1943.