(…)"Mimoser, et Familieliv" (1886), (…) viser (…) – overraskende nok – (…) Pontoppidan som Adept af den eneste gammelromantiske Theori, som den moderne Skole har tilegnet sig og udstyret med sin mest pikante sensuelle Ornamentering: Læren om Kjærligheden som en Art Besættelse, hvis Vælde ingen Villie kan modstaa, en Afgrund, som selv den mest skarptskuende Intelligens blindt maa styrte sig i, en Forførelse, der i et Nu rammer selv den under gode Forhold styrkede moralske Kraft.
P. Hansen i Illustreret dansk Litteraturhistorie, bd. 3, 1902.