"Asgaardsrejen"
Forfatteren om Opførelsen
Det er Formiddagen efter Premieren paa "Asgaardsrejen". Henrik Pontoppidan og jeg sidder paa Hotel "Brockmann"1 og taler om Opførelsen. Og han siger, idet han læner sit smukke, lidt vemodige Kristushoved forover saa Formiddagssolen strejfer hans Tinding, hvor det tætte bølgende Haar er hvidnet.
"Jeg er kun lidt ked af, at jeg var syg og ikke fik set nogle af Prøverne. Stykket er jo slet ikke skrevet med Opførelse for Øje, og der er Replikker deri, som er lidt for lange, naar de siges fra Scenen. Ja, De forstaar, i et Skuespil, der blot skal læses uden Bihensyn til Scenevirkningen, bliver man lidt mere ødsel med Ord; man maa jo levendegøre Personerne i langt videre Udstrækning, end naar Publikum direkte har deres Levendegørelse for sig. Det var jo nærmest ved et Tilfælde2, det blev opført her, og jeg synes, at saavel Skuespillernes som Sceneinstruktørens Arbejde var lykkedes fuldt ud og er dem alle meget taknemmelige derfor. Som nu Fru Schønfeld3; jeg synes, hun er aldeles imponerende god, og jeg forstaar slet ikke, at hun har faaet Lov at føre en lidt upaaagtet Scenetilværelse. Fru Lagoni fik ligeledes i sin Fremstillelse af Ragna meget af det frem, jeg selv har ment med Figuren og – ja, jeg véd virkelig saa meget godt at sige om denne Opførelse, for hvilken jeg er Direktør Walther og hans Selskab meget taknemmelig.
– Det er jo første Gang, jeg har faaet et Skuespil opført, og man lærer meget deraf."
Vi gaar saa over til at tale om det Odense Publikums Holdning overfor "Asgaardsrejen" og Pontoppidan smiler.
"Ja, jeg sad jo saadan, at jeg kun saa Stykket, men da jeg midt under det pludselig opdagede, at der bag mig sad en Mand og snorksov, blev jeg rigtignok lidt ked af det, indtil jeg saa, at det var Kontrolløren, der brugte sin Fritid til en lille Skraber, og han har jo sét saa megen Scenekunst, at den Skraber skal være ham tilgivet.
Men," Pontoppidan slaar atter over i en alvorlig og hjertevarm Tone, – "skriver De om dette, saa sig, at jeg var glad for Opførelsen og for alt det Arbejde, Teatret havde lagt deri; det var saa fornøjeligt at se, hvor gerne hver enkelt havde taget sin Opgave til Løsning." –
Jeg giver Henrik Pontoppidan Ret heri. Der var fra Skuespillernes Side en Arbejdsglædens Feststemning over Premieren paa "Asgaardsrejen".
Maria Behrens.
