Lindersvold

Bind I Bind III Bind V
Bind IBind IIIBind V

De fem bind af første udgave af De dødes Rige har Pontoppidan brugt som julegaver til sin svigerfamilie i Lindersvold Skovridergaard i Sydsjælland efterhånden som de udkom i årene 1912-16. Der er dedikationer i tre af bindene.

Bøgerne er siden solgt og er nu i privateje. Smudstitelbladene er skannet af den nuværende ejer og venligst tilsendt redaktionen. Klik på billederne for at forstørre dem.

Dedikationerne lyder:
Bind I (1912): Til Lindersvold Skovridergård fra Familjens gamle Ven H.P.
Bind III (1914): Til Vennerne i Skovridergården, fra Forf.
Bind V (1916): En Julehilsen fra Snekkersten.

Skovrideren på Lindersvold hed Christian Einar Ulrich (1864-1943). Han blev gift 10.11.1891 med Anne Sophie Kofoed (1865-1936), en søster til Antoinette Kofoed, som Pontoppidan blev gift med 9.4.1892. Skovriderparret Ulrich fik ingen børn. Det var en tradition i årene ca. 1900-10 at Pontoppidan med kone og børn holdt jul og nytår i skovridergården. Senere blev det mest til sommerbesøg.