Citat uge 42
hver Gang Kærligheden senere i Livet vilde forlede mig til en Dårskab, dukkede Mindet om denne fine Perlemorskniv op for mig som et advarende Tegn. Jeg tør iøvrigt ikke påstå, at det altid frugtede.
Til en sådan ambulant Gøglerfamilie knytter sig da også Erindringer om min første Forelskelse. Et Ægtepar gæstede Byen med to Børn, en Dreng og en Pige, der begge optrådte som Ekvilibrister i kødfarvet Trikot og sorte Fløjlsbukser. Til Forældrenes Spil på Guitar og Klarinet gik de på Hænder, slog Saltomortaler og dansede. Det var dog ikke Pigebarnet, men Drengen, jeg tabte mit Hjerte til. Hans Smidighed og Kraft var så meget større end Søsterens. Hans lille friserede Hoved, hans indstuderede Slængkys ud til Publikum, når der blev kastet Penge, Appelsiner eller andet godt hen på Tæppet til ham, fortryllede mig ganske. Sammen med Byens omløbende Ungdom fulgte jeg Truppen fra Gade til Gade og tømte mine Lommer for alt, hvad jeg ejede eller kunde tiltigge mig af Kobberskillinger og Sukkergodt. I et ekstatisk Øjeblik ofrede jeg endog mit dyrebareste Klenodie, en nylig erhvervet Lommekniv. Men jeg må tilstå, at jeg fortrød det bagefter; og hver Gang Kærligheden senere i Livet vilde forlede mig til en Dårskab, dukkede Mindet om denne fine Perlemorskniv op for mig som et advarende Tegn. Jeg tør iøvrigt ikke påstå, at det altid frugtede.