Citat uge 17
Kraftudfoldelse og overskud er et minus for kunstnerisk arbejde.
Det er Henrik Pontoppidans nevø, sønnen af den yngste og længstlevende søster Elisabeth (1868-1959), psykiateren Ib Ostenfeld (1902-95), der citerer denne "replik, Pontoppidan ofte anvendte, når han så tilbage på sit eget forfatterskab"
Hvad kan Pontoppidan have ment med "Kraftudfoldelse" andet end den stilistiske svulmen han bebrejdede og karikerede hos kolleger som Holger Drachmann eller Jeppe Aakjær skønt han i øvrigt kunne sætte pris på deres arbejder. Eller Knut Hamsuns "Loppeteater"? At opfatte "overskud" som dadelværdigt er en endnu særere betegnelse i Pontoppidans mund, når man tænker på i hvilket omfang han selv beskar tekster han fandt for omfangsrige.
Sekundære kilder kræver agtpågivenhed før de tros.
Men Ib Ostenfeld giver i den nævnte sammenhæng nogle mere frie tolkninger af det pontoppidanske væsen som er værd at agte på. Når han f.eks. af Pontoppidans mor, som han jo kun har kendt til gennem sin egen mors omtale, giver denne karakteristik:
(...) i modsætning til ægtefællen var hun af køligere natur. Varmeudstrålingen i hjemmet kom fra faderen, og dette forhold, så forskelligt fra de fleste andre hjem, har haft overmåde betydning for børnenes særprægede udvikling til stærke, forstandsprægede, nøgterne, følelsesdæmpede naturer. Fra hende arvede de det bundne, fasttøjlede temperament, og det kom, sammen med den fra faderen overtagede stil, til at danne forudsætning for deres litterære talent."
Er det sådan man skal forstå Ostenfelds Pontoppidan-citat?