Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 1. januar 1922

nu ses vi iovermorgen


Nytårsdag 22.
Overg. n. V. 15.
C.

Kære Søiberg!

Tak for Deres hjertelige Breve og for Deres og Deres Frues gode Nytårsønsker, som vi oprigtig gengælder. Tak også fordi De vil se os i Hillerød engang i en nær Fremtid; men så gerne vi end vil komme, skræmmes vi af Vejret, der Dag for Dag bliver værre. – Nå, det kan jovel blive bedre; og nu ses vi jo iovermorgen og kan tales ved derom. Men hvorfor vil De komme her så tidlig på Dagen? Kan det ikke passe Dem (og Deres Frue, dersom hun også er her i Byen 2 den Dag) at spise til Middag sammen med os i al Hverdagslighed? De veed, vi spiser Klk 6. Eller foretrækker De at komme her til Frokost, så er det Klk 12½. De er altid hjertelig velkommen her begge to. Blot vil min Kone gerne have et Par [Ord] derom lidt i Forvejen.

Så fik vi Ende på endnu et bevæget År. Hvordan tror De Fortsættelsen vil blive? Er Nytårsnattens store Oversvømmelser1 Varsel om en ny Syndflod?

På Gensyn altså!

Deres hengivne
H. Pontoppidan

Jeg indbilder mig at kunne skaffe Dem fri Rejse fra Marseille til Lilleasien 3 (Jerusalem) og Ægypten. Men en sådan Middelhavstur på Luksusdamper bryder De Dem måske slet ikke om.

 
[1] Oversvømmelser: en storm nytårsnat gav oversvømmelser på Sjællands nordkyst og Øresundskysten, hvor det gik ud over mange villaer, og i Københavns havn stod vandet en meter over dagligt vande. tilbage