Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 11. december 1920
monton som Obelisken
[lørdag] 11.12.20. |
Overgaden n. Vandet 15. C. |
Kære Søiberg!
De har ikke opfattet mit sidste Brev rigtigt, når De har kunnet læse Skuffelse ud af det. Men jeg kender fra mig selv den Overfølsomhed, hvormed man efter at have afsluttet et stort Værk, der er Resultatet af Åringers aldrig hvilende Tankearbejde, modtager de første Domme om det. Min Mening er tværtimod, at det fornemmelig er denne afsluttende Del, der har givet hele Værket dets monumentale Rejsning. Den er i sin Montoni som Obelisken, der fra et livfyldt og figurrigt Fodstykke løfter sig med snorrette Linjer op 2 mod Himmelblået.
Men nu ses vi jo snart, og kan tale nærmere derom. Vil det kunne passe Dem og Deres Frue at komme til Byen nu på Mandag? Hører jeg ikke fra Dem, vil vi vente Dem her Klk. 6.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
