Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Snekkersten. 22. marts 1916
yderst trange Kår
Snekkersten.
22.3.16.
Kære Søiberg!
Her har De det ønskede Papir. Gid det må forvandle sig til nogle Hundredkrone-Sedler for Deres Lomme!
Det gør mig ondt, at De har været nødt til at bryde med Gyldendal, især fordi De nu søger over til et norsk Forlag. Jeg frygter for, at De derved vil glide bort fra Deres naturlige Læsekres; thi i hvert Fald foreløbig har Aschehougs Forlag næppe Chancer her i Landet udenfor København.
Jeg kiggede gerne ind til Dem en Dag, også for at hilse på Deres 2 Hustru og den lille Dreng; men jeg har for Tiden ikke let ved at komme hjemme fra, da min egen Hustru stadig er syg.
Med gode Ønsker!
Deres hengivne
H. Pontoppidan
[Bilag:]
Da Hr. Harry Søiberg står i den Formening, at en Udtalelse af mig om hans Forfattervirksomhed kan have nogen Betydning for ham ved Uddelingen af de ministerielle Understøttelser, erklærer jeg gerne, at Hr. Søiberg i mine Øjne er en af vore bedste og ejendommeligste Folkelivsskildrere. Til Skade for ham selv (men ikke for Literaturen) er hans Evner udelukkende af digterisk Art. Han er derfor ikke i Stand til, som de fleste andre Forfattere, at erhverve sig nogen Bifortjeneste ved Journalistik; og da han overhovedet ganske er henvist til at leve af sin literære Virksomhed, er hans økonomiske Kår yderst trange.
Snekkersten 22/3 16
Henrik Pontoppidan
