Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Snekkersten. 23. februar 1916

anbefalede Dem varmt

Snekkersten.
23.2.16.

Kære Harry Søiberg!

Jeg sender Dem og Deres Hustru mine bedste Lykønskninger. Jeg forstår Deres Glæde over Drengen. De oplever nu nogle vidunderlige Dage efter den foregående Tids lange, forventningsfulde Uro og Spænding.

Det Benzonske Legat fik De jo ikke denne Gang. Om det Raben-Levetzauske er uddelt i År, veed jeg ikke; men er det ikke i disse Dage, der kommer Meddelelse derom? Jeg skrev jo i sin Tid til Prof. Vilh. Thomsen 2 og anbefalede Dem varmt. Gid De må få en Håndsrækning derfra!

Deres hengivne
H. Pontoppidan