Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Lellinge, pr. Køge. 3. oktober 1895
du har fuldendt mit Portræt
| 3d Oktb 95. | Lellinge pr. Køge |
Kære Ven!
Skønt forfærdelig misundelig på dig, ønsker jeg dig af ganske Hjærte en lykkelig Italia-Rejse med godt Udbytte i enhver Henseende. Jeg ludfattige Kirkerotte har næsten opgivet nogensinde oftere at gense det herlige Land, og jeg er dig taknemlig for, at du i sin Tid blev Anledningen til, at jeg tog derned. Var det ikke sket da, var det aldrig bleven til noget.
Min Kone havde bestemt at tage ind til Byen i disse Dage, men nu er Else bleven lidt dårlig (en Maveforkølelse blot) så hun har måttet opgive det. Selv er jeg optaget af at skrive Slutningen på min Trilogi, 2 så Ingen af os vil altså få Lejlighed til at sige dig Farvel. Men forhåbentlig bliver du ikke altfor længe borte; vi havde glædet os så meget til at være sammen med dig i Vinter; vi vil nemlig bo i København i de kolde Måneder og har lejet Lejlighed på Gl. Kongevej 141 (den bortrejste Fru Drachmanns møblerede Lejlighed) Altså: kom hjem og hold Jul! Der er dog ingen Mening i at være i Italien om Vinteren.
Du kan begribe, at jeg er bleven meget overrasket ved at høre, at du har fuldendt mit Portræt. Jeg er meget længselsfuld efter at se det, og jeg håber, at du ikke bortgemmer det, så vi ikke kan få det at se under din Borteværen. Dette må du bestemt love mig! Du kan vel nok lade din Familje opbevare det sålænge. 3 Til Lykke med Fuldendelsen! Jeg håber nu, at Resultatet lønner din Umage.
Endnu blot denne Besked fra min Kone, at den italienske Parleur, hvorom du skriver, har du sin [Tid] – ikke lånt, men foræret hende, og at den desårsag er gemt henne hen sammen med hendes andre lovligt erhvervede Ejendele, der står indpakkede på et Loft i Fredensborg. Det gør hende ondt, at hun således ikke kan skaffe dig den i Øjeblikket.
Forøvrig de allerbedste Hilsner fra hende som fra mig selv, og endnu en Gang: Lykkelig Rejse!
din hengv. Ven
Henrik P.
Du lader vel høre lidt fra dig under Rejsen?
