Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Lellinge Skovridergård. 14. maj 1895

først betalbar 1st Juli


Tirsdag
Lellinge Skovridergård
Lellinge
pr. Køge

Kære Ven!

Du vil nok gøre mig den Tjeneste at forvandle medfølgende Anvisning til dansk Mønt og sende mig denne herud i et anbefalet Brev. Anvisningen er god og gangbar Betalingsmiddel overalt undtagen herude på Landet, hvor man er ukendt med den Slags. Dersom du derfor har en Skrædder, Boghandler etc. at betale, kan du lige så godt anvende Anvisningen som andre Penge. Anvisningen har i nærværende Tilfælde blot 2 den Skavank, at den først er betalbar 1st Juli. Forhåbentlig vil dog dette ikke√ hindre dig i at få den vekslet. Nu gør du mig nok denne Tjeneste, da der for Øjeblikket ingen andre findes i Kbhvn, som jeg kan henvende mig til.

Du ved rimeligvis fra din Fader, at min Kone og jeg gjorde et forgæves Forsøg på at aflægge dig et Besøg i dit Atelier. Nu har jeg boet her i godt 8 Dage, og Antoinette er på Lindersvold hos sin Søster. I Månedens Slutning tager vi til Rørvig. Måske kan vi i Eftersommeren mødes dér ligesom sidst? det ville være morsomt.

3 Nu blot en venlig Hilsen fra

din hengv.
Henrik P.