Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Havreholm pr. Esrom. 29. oktober 1886 (udateret)

Han har en Læresætning

Havreholm.
pr. Esrom.
Fredag Aften. [29.10.18861]

Kjæreste Ven!

Først en Undskyldning, fordi jeg skriver dig til på et så jammerligt Stykke Papir, men vi ejer intet Brevpapir i Huset, og jeg vil dog ikke for Papirets Skyld opsætte at skrive dig til, for at ikke din 30 års Fødselsdag2 skal oprinde uden at du får en Hilsen fra os.

Dernæst min bedste Tak for dit Brev; det glædede os meget at høre fra dig igjen; men jeg havde foretrukket at høre, at du med godt Mod gik ind i de skjæbnesvangre Trediverne. Det er i dem, man skal vise, hvad man duer til; 2 det er i dem, man skaber sig sit Navn og sin Stilling – og sin Lykke. Nu, for dit Vedkommende nærer jeg ingen Frygt. Du er ikke Jyde for ingen Ting. Du er ikke af dem, der springer op som en Løve, men du undgår da også – i Modsætning til visse andre – at falde ned som et Får. Sindigt og jævnt bryder du dig din møjsommelige Bane – hvorfor tabe Modet, fordi du måske i Sommer er snublet over en Sten? Hvormange Stene skal vi ikke falde over; hvormange Ben skal vi ikke brække, før vi – kunstnerisk talt – lærer at stå på vore Egne egne.

Men mere om det siden.

Jeg må nemlig haste med at fortælle den Nyhed, som naturligt opfylder os her. I Går fik vi en Søn3. Du kan begribe, jeg er henrykt. Både Marie og Barnet har det godt. Selv har jeg ligget i Dag (af en Mavehistorie) og er blot oppe et Par Timer, men det har næppe noget 3 videre at betyde. Når vi nu kommer i Orden efter denne Forskrækkelse, må du endelig komme herud for at se vor nye Bostavn og for at vi atter kan komme til at tale sammen. Vi har jo dog adskilligt nu at skulle havde diskuteret. Hvad er dog det for Griller, at du for din Hørelses Skyld ikke vil besøge os? Herude er højt til Loftet og her kan vi bruge Lungerne uden at genere nogen. Der er ingen Steder, hvor det skal falde dig mindre til Besvær end her, og jeg beklager meget, at du ikke var her i den dejlige Sommer. Kom nu, såsnart du kan.

Dog – du skal ikke komme, før du har set, at min nye Bog4 er løbet af Stabelen, hvad imidlertid snart vil ske. Før har jeg ikke rigtig Ro på mig; jeg sidder i Korrektur til op over begge Ører. Bogen er ganske god, men intet Mesterværk – således som jeg en Gang 4 selv troede. Dog – bedre Lykke næste Gang! Siden jeg nu er begyndt at tale om mig selv, kan jeg lige så godt strax fortælle alt, hvad jeg véd om omgjældende Person: Det er ikke meget.

No 1) Det gjorde ham meget ondt, at han ikke i Sommers kunde opfylde dit Forlangende; jeg (han) véd ikke, hvad Marie svarede dig; men, at du ingen Penge fik, det véd jeg. Dog – bedre Lykke næste Gang!

2) Han bliver foreløbig hjemme denne Vinter for at fuldføre nogle Arbejder i Ro. Men i Fald Tiderne kan bedre sig, vil han gjerne til Foråret med til Gibraltar, Malmø, Jylland – lige meget hvor, blot han bliver frisket op, – blot han kommer til at træffe nye Mennesker og friske Forhold. Jeg trænger til at krænges5. Vi trænger alle til en ordentlig Opkastning. Vi er alle √daglig bleven forgivne af dum Politik. Vi trænger til Olje – i Ilden. Du gode Gud, hvor alle vi Venstremænd har været Ærkengle 5 i Dumhed! Dog – bedre Lykke næste Gang!

3) Han glæder sig meget over, at du for Alvor trænger tiltænker på "at forandre dig". Når han tænker på, at du endnu går omkring derinde i Ærktossernes Himmerige Kjøbenhavn på præcis den samme Måde (omtrent da) som den Gang vi som lystige Brandsvende i Admiralen6 "satte Problemer under Debat", så beundrer han dig i Undren over, at du endnu ikke har fået en fuldkommen Lammehjærne. Bryd for Guds Skyld op! Kast for et halvt År alle Penslerne til Side – tag en Randsel på Nakken og en Skitsebog i Lommen – lev og nyd! Du – lykkelige Fugl! – har jo ikke Kone og Børn at forsørge. Hele Verden står dig åben; og selv om Bornholm – den lille Nød – har været lidt for hård at 6 knække, så – bedre Lykke næste Gang!

4) Han har en Læresætning, at man i det mindste én Gang i sit Liv skal rykke sig selv op med Rode (du vil godhedsfuldt bemærke, at jeg intet h har indflettet i det sidste Ord, og derfor forhåbentlig påskjønne, at jeg har undgået Fristelsen til at sige en Brander, der kunde være ydmygende for dit Navn). Således glæder han sig af Hjærtet til, at du vil rykke dig selv op af den kjøbenhavnske Jordbund med alle dine i den bundende Rødder. Men hvorfor just til Gibraltar? Hvorfor i det hele til Syden? Der er behageligst at rejse – måske! Der er ejendommelig[e] Forhold og Mennesker, maleriske Dragter, Interiører – muligvis! Det er 7 i det hele henrivende og forfriskende at bade sit Legeme i disse Solstråler og sin Ånd i alle disse gamle Mestres Lærreds-Tale … meget rigtigt! men tillad mig: lærer man egentlig noget? Jeg mener af Livet. Inspireres man også sundt? Falder man ikke let hen i Modløshed ved at betragte disse levende, sprudlende Folkelivsbilleder og de gamle Mestres Lærreder, når ens egne Evner går i en anden Retning. Og ligger egentlig Sydens brogede, hastige, farvemyldrende Liv for dig? Jeg tror det ikke. Det kan forfriske dig – sådan som en Modsætning altid forfrisker – men du kommer lige så klog derfra som du kommer dertil.

… Dette er blot Spørgsmål. Vi kan altid diskutere dem, når du kommer herud.

8 Ja, – når du kommer herud! Det er dumt at sidde her og skrive. Man kan dog ikke få sagt, hvad man i Grunden mener. Derfor vil jeg også holde op, og nøjes med kort og godt at sende dig vor bedste Hilsen til dit nye Ti-År. Hvad vil det bringe?

Din Ven
Henrik P.

P.S.
I fald du træffer din Familje Fru Søkjær, vilde du da ikke være så venlig at sige hende, at omtalte Søns ventede Ankomst hertil har forhindret mig i at komme til Byen. Jeg har heller ikke nøjagtig vidst, hvad hun skulde have for den gamle Lænestol og et lille Bord, jeg fik herud, derfor har jeg ingen Penge sendt. Men får jeg det at vide, skal jeg sende. Forøvrig tænker jeg, at jeg snart kigger ind.

 
[1] jf. Hans' fødsel og Johan Rohdes fødselsdag. tilbage
[2] 30 Års Fødselsdag: Rohde er født 1.11.1856. tilbage
[3] Søn: Hans Broby Pontoppidan blev født 28.10.1886. tilbage
[4] nye Bog: Mimoser, udkom en måned senere. tilbage
[5] krænges: må her betyde: "vende vrangen ud på sig selv", slå sig løs. Formen er ikke registreret i ODS. tilbage
[6] Admiralen: dvs. i Admiralgade hvor først Rohde, så en tid også HP boede. tilbage