Henrik Pontoppidan til Valdemar Rørdam
Sendt fra Holmegaardsvej 2, Charlottenlund. 8. august 1938

dette kammeratlige Udbrud


8 Avg 38.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Valdemar Rørdam!

Deres prægtige gamle Digt skal altså nu forlade sin ensomme Grav1 her hos mig for at opstå til evigt Liv i Lyset af Offenlighedens 10,000 Øjne. At det er mig, der er Genstand for den altfor gavmilde Hyldest i Digtet, burde måske gøre mig betænkelig ved at udlevere det. Men jeg vil lukke Øjnene derfor og glæde mig over, at nu så mange andre får Lejlighed til at nyde den store Kunst også i dette kammeratlige Udbrud af Deres rige, varme Digtersind.

Jeg har foretrukket i Stedet for en Afskrift, hvori der så let indsniger sig Småfejl, at sende Dem Originalen, men jeg gør det rigtignok i Forventning om, at De vil tilbagesende mig den efter Brugen. Den har jo sin egen Værdi for mig, som jeg ikke gerne vil går tabt af.

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] ensomme Grav: hvis der er tale om det originale manuskript, som i dag ikke kendes, fejlhusker Rørdam at det skulle være blev væk under hans egne flytninger. Hvis der i begge breve menes udklip, passer pengene bedre. tilbage