Henrik Pontoppidan til Valdemar Pedersen
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 2. august 1933

Brev til Hr. Pedersen


2. Aug. 33.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund

Kære Hr. Pedersen!

Jeg takker Dem og Deres Hustru, fordi De vil glæde mig med et Besøg. Jeg håber, De vil og kan spise Middag her en af de Dage, der endnu er tilbage for Dem i København, og jeg beder Dem om i så Fald selv at bestemme Dag og Tid. Min sædvanlige Middagstid er Klk 6; men den kan godt forandres, dersom et andet Tidspunkt er Dem 2 mere belejligt. Jeg er ikke god til at tale i Telefon, men dersom De vil ringe til Ordrup 2766, der er mit (hemmelige) Telefonnummer, vil min Husholderske modtage Deres Besked. Der går Tog herud så at sige hver halve Time, og fra Stationen (Ordrup Station, ikke Charlottenlund) er der kun tre-fire Minutters Gang til min Bopæl.

De venligste Hilsner og et oprigtigt: På Gensyn!

Deres
H. Pontoppidan.

Har nylig haft Brev fra min Søn.

Modtageren af dette kort er Valdemar Højfred Pedersen, der på daværende tidspunkt levede i Brasilien som direktør for det amerikanske kaffefirma Arbuckle & Co´s filial i byen Vitoria, i delstaten Espirito Santo, Bras. Henrik Pontoppidans søn, Steffen Pontoppidan, boede i samme by, men arbejdede også i provinsen i delstaten som landmand. Han og hans brasilianske kone var gudforældre til Valdemar Pedersens datter Tove, og han besøgte regelmæssigt Henrik Pontoppidan hver gang han var i Danmark. Brevet blev i august 2003 skænket Pontoppidan Selskabet af Tove Howitz.

 
['1] Korrespondancen er breve med begge dette brevs personer som enten modtager eller afsender. Eksempelvis udgør brevene imellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes en korrespondance. tilbage