Henrik Pontoppidan til Martin Andersen Nexø
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 22. august 1932

jeg vil ikke forstyrre


22d Avg 32.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Andersen-Nexø!

Som De ser, er jeg nu igen i København. Forleden var jeg i Nærheden af Deres Hus; men da jeg tilfældigt fik√ at vide, at De var i Staden den Dag, kørte jeg udenom. Jeg kommer dog med det første den samme Vej tilbage, og vil da i Forvejen forvisse mig om, at De er hjemme. Jeg længes efter at høre lidt om, hvorledes De og Deres Familje har det, om De er kommen til Ende med Deres Bog eller om De endnu har det med Travlhed. Skulde det sidste være Tilfældet, vil jeg holde mig på Afstand en Stund endnu for ikke at forstyrre.

En hjertelig Hilsen!

Deres hengivne
H. Pontoppidan.