Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
11. juni 1933
jeg er bidsk som en sværmelysten Bi
11.6.33.
Min Herre!
Først nu – efter c 14 Dages Forløb – er jeg nogenlunde kommen mig af min Overraskelse over, at De næppe havde skilt Dem af med Deres Sommerhus i Espergærde, før De flyttede derop og installerede Dem i et Pensionat, ovenikøbet i Pinsen – alt i den Hensigt at skaffe Dem Arbejdsfred. Jeg har spekuleret på, om De ved Salget af Mørdruphuset måske har fået Blod på Tanden og også solgt Deres Drosselbur, hvor man dog skulde synes der måtte være Fred og Ro nok til at slå Triller i. 2 Men Vejret har unægtelig været Dem gunstig og delvis retfærdiggjort Flugten fra den hjemlige Rede. Jeg selv håber også snart at komme på Vingerne; jeg er for Tiden en ret gnaven Herre, bidsk som en sværmelysten Bi med en afreven Vinge. Min Svoger og Svigerinde i Sydsjælland har haft Bud efter mig; Familjen i Horsens ligeså. Men det bliver jo nok Rørvig – i hvert Fald foreløbig. – Ser De noget til Galschiøt, så må De hilse fra mig. Det er i Dag hans Halvårs-Fødselsdag – den 11te Decb går han ind i sit 90de År. – Hilsen til Fruen og Tak for Kortet.
Deres hengivne
H. P.
