Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Svendborg. 11. december 1927

Michaëlis' feminine Ublufærdighed

Kære Henri Nathansen!

I Dag, på vor helsingørske Vens¹ 83^de Fødselsdag, vil jeg sende Dem en lille Hilsen fra Deres Venner i Svendborg². Det er ikke så længe, siden jeg hørte fra Galschiøt. Han var stadig rask og rørig, i Grunden gladere ved Tilværelsen end nogensinde. Ret ubekymret om Verdens skæve Gang lever han i sin "Reberbane", som han elsker og plejer, beskæftiger sig vist iøvrigt mest med Fortiden, med gamle Breve og gamle Bøger (Dickens). Selv sidder jeg altså vedvarende her i det en Gang så smukke (og nu så sørgeligt 2 skamskændede) Svendborg, hvor mine Dage går hen uden mindste Afveksling. Jeg har ingen nye Bekendtskaber stiftet her, er ganske henvist til min egen Underholdning, som jeg forresten også foretrækker for den almindelige Selskabelighed. Men jeg savner Lejlighed til Samtale. Mit bekendte Snakketøj ruster. Heldigvis har jeg min Datters og Svigersøns Hjem at ty til, og hver Aften sidder jeg en Timestid ved min kære Kones Sygeseng. Men det hele er så håbløst. Hendes Tilstand er ganske uforandret, og hun lider meget.

Under alt dette har De været ude med Dommersværdet og svunget det over vort skørteklædte Parnas med 3 Fru Michaëlis³ på Dronningesædet. Jeg træffer undertiden den verdensberømte Dame her i Svendborg, når hun aflægger Byen et Besøg, og som Person er hun jo ikke uinteressant. Men jeg kender i Grunden ikke meget til hendes Produktion. Hverken "Perlerne" eller de senere Bind af hendes Levnedsskildring⁴ har jeg læst. Jeg kan altså ikke godt dømme om hendes literære Betydning. Men den feminine Ublufærdighed, hvormed hun reklamerer for sig selv og sine Bøger, har jeg ofte skammet mig over. Den er til Skade for hele vor Stand, som i Publikums Omdømme efterhånden kommer til at rangere med Filmfolk og andre Abekatte. Det var derfor fuldt berettiget, 4 at De som Udgangspunkt for Deres Kritik tog denne usmagelige Reklame. Den vidner ganske vist ikke imod hendes Talent, men den røber hendes Kulturstandpunkt^stade√. Hvad den gode Dame selv siger eller tænker om Deres Artikler⁵, veed jeg ikke. Jeg har ikke set hende i de sidste Måneder. Men hun bliver Dem vel næppe længe Svar skyldig.

Vil De hilse Deres Frue og fælles Venner, dersom vi endnu har sådanne andre Steder end i Helsingør. Gid vi kunde træffes der en Gang! Jeg har stor Trang til igen at tale med Dem.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.