Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Rørvig. 10. september 1913
når Vinteren er over os, må jeg krybe i Hi
Rørvig.
10.9.13.
Min kære gode Ven
Henri Nathansen!
Vær forvisset om, at jeg ofte i denne Sommer har tænkt på Dem og i mine Drømme sendt Dem mange og lange Breve, bl.a. i Anledning af Deres Konflikt med det kgl. Teater, som jeg forresten kun akkurat har hørt om. Det Nykøbingblad, der for Tiden er min eneste Avislæsning, har ikke meddelt noget om den; men vi fik sendende et Nummer af "Politiken", hvor bl. a. Benzons Brev til Dem var aftrykt.
De har ment at se et Glimt af tilhyllet Jødehad i hele denne Affære, 2 hvad jeg nu ikke tror kan være rigtigt. Benzons lange og nære Venskabsforhold til Georg Brandes taler dog også derimod. Men i Berlin vil De finde Antisemitismen i fuld Blomstring samtidig med, at De vil få Støtte af hele den "store" Presse, som jo overalt i Tyskland er på jødiske Hænder. Det kan i selskabelig Henseende have sine Ulemper at være eller (som jeg) at blive antaget for Jøde i Tyskland; merkantilt betragtet er det derimod en stor Vinding.
Jeg skriver dennegang kun for at sige Dem Tak for Deres rare Breve og for at De i det hele skal høre fra mig, inden De rejser bort. Men med et virkeligt Brev må det vente indtil videre. 3 Jeg er for Tiden ret slap efter at have udtømt mine Kræfter i en ny Bog1. De selv har altså fået et nyt Skuespil2 færdigt, hvad jeg lykønsker Dem til. Jeg glæder mig til det. Siden De har talt med Bergstrøm, så veed De sagtens, at han og jeg har dramatiseret en af mine gamle Noveller, og jeg mener, det er lykkedes os, at få noget virkningsfuldt ud deraf. Det skal frem engang i Vinter på Dagmarteatret. Dramatiseringen er dog naturligvis særlig Bergstrøms Værk, og er den lykkedes, er det væsentlig hans Fortjeneste. Han har i mange År omgåedes med Planen, og nu er det endelig blevet til noget.
Men altså: dette skal kun være en Hilsen til Dem på Falderebet. Jeg ønsker Dem, at De må komme hjem 4 med godt Udbytte både literært, selskabeligt og økonomisk. Og glem ikke at sende mig Deres berlinske Adresse på et Kort. Dersom De bliver dernede, var det muligt, at vi kunde ses dernede – skønt, nej, vi har jo Vinteren over os, inden vi veed af det, og så må jeg krybe i Hi. Men et Brev skal De få.
Her bliver vi foreløbig. Vi har for vor Søns Skyld lejet Bolig i Snekkersten for Vinteren – Fremtiden ligger i det dunkleste grå.
De venligste Hilsner til Dem og Fruen fra min Kone og
Deres hengivne
H. P.
Else rejste forleden til England, så vi er for Tiden ganske ene her.