Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Hornberg, Schwarzwald. 26. juni 1912
jeg har skrevet alt Fedtet af mig
Kære Henri Nathansen!
Som De ser, er jeg på Vandring. Deres Kort til Freiburg har dog nået mig, og jeg har i Tankerne fulgt Dem og Deres 2 süsse Frau ned gennem Jylland i Storm og Regn. For sådan har nok Forsommeren været derhjemme, og her har den forresten ikke været meget bedre.
Skal jeg virkelig opleve at se Dem stå og bukke på en tysk Scene modtagende et begejstret Publikums Hyldest? Det skulde glæde mig. I den Situation så' jeg engang Ibsen2. Men tag da et Par Timer hos en Danselærer forinden. Ibsen gjorde en begrædelig Figur. Han så' ud som en Trold, der ved Hårene var trukket op af Sufflørkassen.
Nu hviler De som en Grisesylte på Deres Laurbær. O, hvor jeg misunder Dem! Selv har jeg skrevet alt Fedtet af mig, og [fortsat nedad i venstre margin:] der venter mig ingen Laurbær. På Gensyn! Hilsner! Snart mere!
