Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Halls Allé 13. 3. februar 1909
jeg måtte spille den usynlige
Halls Allé 13
3/2 09.
Kære Henri Nathansen!
Vejen mellem vore Boliger har længe været brolagt med gode Forsætter, og en sådan Vej fører jo efter det gamle Ord til et vist Sted og en vis gammel Herre, som åbenbart også har været på Spil for at forhindre, at vi traf hinanden. Således idag. Jeg var ked af, at jeg måtte spille den usynlige, men De veed sikkert af egen 2 Erfaring, at der kan være Øjeblikke, da man ikke tør lade sig friste bort fra sit Arbejde, og da man heller ikke vilde blive til mindste Fornøjelse for nogen, dersom man gjorde det. Forresten får jeg først nu bagefter at vide, at også De var med. Jeg forstod det således, at det alene var Deres Frue, der var der for at tale med min Kone, og derfor mente jeg at kunne tillade mig at bede hende (min Kone) at undskylde mig hos hende. Dog, forhåbenlig er vi så gode Venner, at heller ikke De har misforstået min Opførsel.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
