Henrik Pontoppidan til O.C. Molbech
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 30. december 1921
"Ambrosius"
30.12.21. |
Overg. n. V. 15 København C. |
Forfatteren
Hr. O.C. Molbech.
Før Året går ud, må jeg bringe Dem min Tak for den venlige Tilsendelse af nye Udvalg af Deres Fars Digte1 med Harald Nielsens instructive Indledning. De har ikke taget Fejl i, at den hos mig vilde finde en taknemlig og forstående Læsekres. Selv har jeg altid sat stor Pris på Deres Fars Produktion, både den digteriske og den kritiske ("Fra Danaidernes Kar"), og endnu anser jeg "Ambrosius" for at være et af vore allerbedste Skuespil. Efter mere end fyrretyve Års Forløb husker jeg 2 det mærkværdig tydeligt. Ikke alene Handling og Karakterer men også – og måske allermest – Scenebilledernes rige landskabelige Stemning gjorde i min Ungdom et dybt Indtryk på mig. Der er i dette Stykke et Pust af en sommerfrodig Landevejspoesi, som et senere Digterkuld har gjort dristigere og stærkere. Forskellen mellem Deres Far og den Generation, der skød ham til Side under Stormene på Parnasset, var – som Harald Nielsen med Rette påpeger – overhovedet mindre en Forskel i Evner end i kunstnerisk Mod og robust Selvtillid.
Også til Deres Bedstefars Karakteristik2 giver Indledningen interessante Bidrag. Jeg veed for lidt om "gamle Molbech"3 til at kunne have en selvstændig 3 Opfattelse af ham som Menneske og Skribent; men at det gængse Billede af ham er en Karikatur, er dog efterhånden bleven mig klart, og jeg forstår godt, at De ikke har kunnet tie til de Forsøg på Latterliggørelse, som han stadig – næsten traditionelt – er Genstand for. Deres alvorlige og værdige Protest mod Troels Lunds grumme Anklage læste jeg i sin Tid med fuld Tilslutning. Jeg vilde ønske, at Harald Nielsen eller De selv engang vilde give os en Skildring af Deres Bedstefar som Personlighed. Jeg tror, han hørte til de sjeldne Mennesker, der fængsler mere og mere, jo bedre man lærer dem at kende. For Størsteparten af vore literære Koryfæers Vedkommende√ er det modsatte jo Tilfældet.
4 Jeg beder Dem endnu en Gang modtage min bedst Tak√ og dertil min oprigtigste Nytårslykønskninger.]
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.
