Henrik Pontoppidan til Mathilde Mann
Sendt fra St. Hedinge. 21. juni 1918

næsten helt havde glemt den Smule Tysk

f.T. Storehedinge
21.6.18.¹

Kære Fru Mann!

Hjertelig Tak for Deres Brev². Det glæder mig at vide Dem igen i Danmark, hvor der vistnok for Tiden er menneskeligere Livsvilkår end noget andet Sted på denne Side Atlanterhavet. Jeg forstår dog godt, at det under de nuværende Forhold falder Dem dobbelt svært at skilles fra Deres gamle Mor og øvrige Familie i Tyskland. Vi må vistnok være forberedte på et femte Krigsår, som næppe bliver mindre verdensødelæggende end de forrige. Men "Gud vil det!" – som Ordet lyder i de blodberuste Krigsprofeters Mund.

2 Af Hensyn til Dr. Kippenberg og hans Ønske om et Bidrag til Insel-Kalenderen svarer jeg allerede idag, skønt jeg endnu ikke kan udtale mig om det tilsendte Udkast til en Kontrakt angående "De Dødes Rige". Jeg må først præsentere dette for en forretningskyndig Mand. Jeg kan kun sige, at Forfatterhonoraret må være for lavt ansat. For en svensk Udgave af "Lykke-Per", trykt i 2000 Ekpl, får jeg over fire tusinde Kroner, altså betydeligt mere end for det dobbelte Antal af "Totenland". Det må være forkert.

Til Insel-Kalenderen foreslår jeg Dem at oversætte den lille Fortælling "Menneskenes Børn", der vistnok i Øjeblikket har Betingelser for at fange tyske Læseres Interesse. Den findes i mine "Fortællinger", 3 1^st eller 2^det Bind, mellem de små "Krøniker". Dersom Dr. K. foretrækker et Fragment af "Totenland", kan jeg kun anbefale at benytte Aftenscenen oppe på Kunstnerkvisten, hvor 500-Kronesedlen går op i Flammer. Den står i Bogens³ 1^st Bind Side 398 indtil øverst Side 415, 2^den Linje foroven. Men det er rigtignok mere end 12 Sider.

Jeg beder Dem bringe Dr. Kippenberg min venligste Hilsen og takke ham for et nylig modtaget Brev. Hans Brev⁴ til Dem tilbagesender jeg hermed.

Jeg skal nok huske at sende Dem et nyt Ekpl af "De Dødes Rige"; men det ligger i Kbhvn, og foreløbig kommer jeg næppe derind. Jeg har slået mig ned for Sommeren her i Sydsjælland, hvor der på denne Tid af Året er 4 fredeligere end i Snekkersten og Omegn. Vi har det ved det gamle og sender Dem de venligste Hilsner.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

Om den påtænkte nye Udgave af "Hans im Glück" melder Deres Brev intet. Det er mig en lille Skuffelse. Hr. Diderichs gjorde mig for en Månedstid siden et Besøg i Fredensborg. Det var en prægtig Mand, som jeg vilde have haft endnu mere Glæde af at træffe, dersom jeg ikke næsten helt havde glemt den Smule Tysk, jeg engang har kunnet. Til alt Held var han ledsaget af en dansk Dame, der talte perfekt tysk.