Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 7. december 1925

Jeg renskriver en større Roman


7.12.25.
Overg. n. V. 15.
København.

Kære gamle Ven!

Det var med stor Glæde, jeg igen modtog en ny Bog1 fra din Hånd. Jeg forstår, at disse indtagende Småstykker er skrevet i Løbet af en Række År, og har vel også tidligere været offenliggjorte i Blade og Tidsskrifter; men for mig var de alle nye, med Undtagelse af den lille Beretning2 fra det sakrosankte Aulestad. Jeg har søgt din sidste Bog3 frem af min Reol, "Tillvarataget" med det dejlige Indledningsdigt, og jeg ser, 2 at den er fra 1918. I det samme År kom også min sidste Bog, – eller var det måske Året efter? Nok er det, i næsten lige lang Tid har vi begge været tavse. Og imens har et nyt Digterkuld fået Mæle, og bruger det efter god gammel Parnas-Skik til at skælde ud på dem af den ældre Slægt, der er så uforskammede at blive ved at leve, ja endog at skrive. Jeg for mit Vedkommende har nemlig også haft den Dristighed igen at fortsætte min gamle Metier. Jeg er for Tiden beskæftiget med at renskrive en større Roman, som velsagtens også bliver min sidste. Jeg nærmer mig nu de 70; og i den Alder bør man vist holde op med 3 Digteriet og bruge sin Pen til Skriverier af anden Art.

Iøvrigt lever jeg som sædvanlig mit Liv uden al Forbindelse med Parnassets professionels. Vi har for Tiden en uskattérlig Tjenestepige, der er√ en ren Bindehund til at skræmme Folk fra Døren, når de ser ud som Skønånder. Kunde vi blot lige så let blive befriet for Indendørs-Plager, så var alt vel. Men Sygdom har indkvarteret sig hos os, og synes ikke at ville lade sig fordrive. Det meste af Efteråret har min Hustru ligget tilsengs, og endnu er hun kun oppe et Par Timer om Dagen.

Men lad mig ikke begynde at skrive Sygehistorie, for så får det ingen Ende. Jeg er desuden bange 4 for, at du ikke skal kunne tyde min Skrift, der skal være bleven så ulæselig.

Vil du hilse din Hustru hjerteligt fra os begge. Vi håber, at alt står vel til i Råsunda, og sender – lidt tidligt – gode Ønsker for Jul og Nytår.

Din hengivne Ven
H. Pontoppidan.

 
[1] Bog: Sett och känt, 1925. tilbage
[2] Beretning: artikel om Bjørnson, se brev 15.3.1922. tilbage
[3] Bog: digtsamlingen Tillvarataget, Gamla och nya dikter, 1918. Bogen kan ses på Runeberg. Indledningsdigtet hedder "Till dig". tilbage