Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 1. december 1923

Sygdom er bleven Stamgæst hos os


1st Decb 23
Overg. n. V. 15

Kære Ven!

Det er i Dag, Norstedt & Söner fejrer Jubilæum med en Række store Festligheder. Også jeg har fået Indbydelse, og havde jeg været i Stand til at gøre den lange Rejse og udstå Banketternes Strabadser, kunde vi måske i dette Øjeblik have siddet ved Siden af hinanden i "Gyllene Salen" på det Stockholmske Rådhus. I hvert Fald havde vi kunnet mødes igen og fortalt hinanden lidt om vore Oplevelser i det forløbne År. – For mit Vedkommende var der ikke så meget at fortælle udover det sædvanlige: at min Hustru har ligget på Hospitalet, og at Sygdom i det hele 2 er bleven Stamgæst hos os. Jeg har derfor heller ikke fået min Bog færdig; men det er nu også en stor og uregerlig Bjørn, jeg denne Gang har givet mig til at bakses med; og er Ånden end stadig redebon, er mit kødelige Jeg bleven stædig som et Æsel og slår bagud, når ikke 8 Timers-Arbejdsdagen overholdes. Tidligere kunde jeg lade Pennen løbe hele Dagen, ja Natten med, om det skulde være. Nu skrider den gravitetisk henad Papiret og standsede ved alle vanskelige Overgange som en gammel Podagrist, der skal skræve over en Rendesten. Jeg søger at trøste mig med, at der måske til Gengæld skal vise sig at være mindre af det ufordøjede, som Pegasen taber bagud, og som Kritikens Gråspurve så grådigt kaster sig over. – Men hvordan har Året 3 nu været for din Hustru og dig? Det længes vi to her i Overgaden meget efter at høre lidt om. I har i Sverige Eders gode guldholdige Valuta, mens den danske Krone ruller sørgeligt ned i Afgrunden. Men hvilken Betydning dette har for den daglige Tilværelse, veed jeg ikke. Lidt af Forgyldningen er dog vist gået af den selv i de valutastærkeste Lande, og hvad der sker i Tyskland i Øjeblikket, tør man jo næsten ikke tænke på.

Jeg har netop afsendt et Lykønsknings-Telegram til Stockholm; men da jeg skrev det, tænkte jeg unægtelig mere på dig og din Frue, end på Jubilaren. Derfor disse Linjer netop i Dag. De skal blot bringe Eder begge en hjertelig Hilsen fra os her med gode Ønsker for Julen og det kommende År.

Din gamle Ven
Henrik Pontoppidan.