Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra København C. 1. maj 1922
Familjefest
1.5.22. |
København C. |
Kære gode Ven!
Da dit sidste Brev1 kom hertil, lå min Hustru i Sengen med Feber og en styg Hoste, og hun er ikke kommen op endnu. Og i Dag skriver vi d. 1st Maj. Det går da ikke an at vente længer med at underrette om, hvordan det står til her. En Bronchitis slipper man jo aldig så nemt af med, i hvert Fald gør min Hustru det ikke; og selv om en Luftforandring sikkert vilde bekomme hende vel, når hun først er kommen på Benene, så vil det foreløbig ikke kunne forsvares at gøre en så lang 2 Rejse som til Wiesbaden. Før om en to-tre Uger kunde det i allerbedste Fald ikke gå an, og da er det for sent. Til den Tid har vi forhåbenlig Sommer også her i Landet. Desuden må vi være hjemme i Slutningen af√ af Juni i Anledning af en Familjefest2, hvortil vor Datter, hendes Mand og deres Børn har glædet sig. Således omstyrtes alle vore Forårs-Planer; før en Gang i Eftersommeren kan vi ikke komme herfra. Men derfor vil vi ikke opgive Håbet om at træffe sammen med din Hustru og dig, hvad enten det nu bliver i Wiesbaden eller et andet Sted sønden for Hamburg og norden for Ækvator. Jeg synes at forstå, at I for Alvor tænker på at slå 3 jer til Ro i Tyskland, og bliver det Tilfældet, så mødes vi også nok!
Du har sikkert Ret i, at Valuta-Differencen kan der ikke mere profiteres synderligt af hverken i Tyskland eller andre Lande. Men dette synes mig kun godt. Man kan da opholde sig i Landet uden at have Fornemmelsen af at være en Snylter på det ynkeligt udsugede Folkelegeme, og man vil lettere kunne komme på en god Fod med Befolkningen.
Jeg fik ikke nogen Underretning om, hvad Udbytte du havde af din Kur hos Doktoren i Altona. At Wiesbaden modtog dig med så barskt et Ansigt, var jo i hvert Fald såre uheldigt. Spiegelgasse erindrer jeg tilmed som en smal og krum Gyde uden Sol, og da det åbenbart også har skortet på Centralvarme 4 i "Zum Goldenen Kreutz", siden du måtte sidde med Hat og Overfrakke på inden Døre, virkede det pudsigt, at Hotellet havde påtrykt din Konvolut Ordene "Frühling in Wiesbaden", – hvad jo næppe var ment ironisk.
Du holder mig jo nok underrettet om din Adresse, dersom den forandres i Sommerens Løb, og det gør den jo nok. Og tag så du og din Frue vore bedste Hilsner.
Din hengivne
H. Pontoppidan
