Henrik Pontoppidan til Dina Lea
20. april 1933

"Ørneflugt" Forstudie til "Lykke-Per"

20.4.33

Kære Frk. Lea!

Tak for venligt Brev. De har altså siddet hjemme i Påsken og været flittig, hvad det upålidelige Vejr jo også nærmest indbød til. Selv var jeg i Rørvig en Dag sammen med Familjen på Bispebjerg, men har iøvrigt heller ikke ligget på den lade Side.

Ved at tænke på det Arbejde, De for Øjeblikket tumler med, og som jo skal tage sin Begyndelse med "Ørneflugt", har jeg gjort mig selv det Spørgsmål, på hvilket Tidspunkt denne lille Forstudie til "Lykke-Per" egenlig fremkom. Sandt at sige, så véd jeg hverken når eller hvor den første Gang offenliggjordes. Men jeg husker ganske nøje, da Idéen til den opstod hos mig. Det var en Morgenstund i Rom i Begyndelsen af 1893, og den fremkaldtes af en overvældende Hjemlængsel, der greb mig midt under Karnevallet dernede, og som jeg da heller ikke modstod. Efter at have været borte det meste af et År, rejste jeg hovedkuls hjem. Bag mig havde jeg den Gang både "Muld" og 2 "Det forjættede Land". Nu afsluttede jeg disse to Idyller med "Dommens Dag", hvori der er både trykkende Tordenluft og Lynbrande. Forstudiet til denne Bog er "Nattevagt", og om dem begge gælder det vistnok, at de er troværdige Udtryk for de Følelser og Stemninger, hvorimellem jeg ved min Hjemkomst uroligt omtumledes. De Småbøger, jeg omtrent samtidig dermed offenliggjorde – "Minder", "Den gamle Adam", "Vildt" – var derimod skrevet og tildels også trykte (i Galschiøts "Danmark" og i "Børstidende"). De tilhører med andre Ord slet ikke det Afsnit af mit Forfatterskab, som De har fået til Opgave at behandle.

Dette blot til lidt – måske overflødig – Orientering. Iøvrigt mine bedste Hilsner!

Deres hengivne
H. Pontoppidan

Jeg havde forleden et elskværdigt Kort fra Fru Søiberg (fra Lillehammer). Hun svælgede åbenbart glad i Sne og Sol og Hjemmefølelse.