Henrik Pontoppidan til Dina Lea
Sendt fra Holmegaardsvej 2, Charlottenlund. 19. december 1930
trætte af ny-norsk Digtning
19 Decb 30. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Frk. Dina Lea!
Nu er det på Tide at sende Dem min Julehilsen. Den indeholder, foruden mine bedste Ønsker, også en Tak for den Interesse for mit Forfatterskab, som De påny har vist ved Deres smukke og – så vidt jeg selv kan skønne om den Ting – særdeles forstående Omtale af mine sidste Fortællinger. De synes at vide bedre Besked om Forarbejderne til dem og Ændringerne i de forskellige Udgaver, end jeg gør det selv. Men det ligger vel bl.a. i, at Omarbejdelsen ligger mange År tilbage i Tiden for flere af Fortællingernes Vedkommende. Jeg har i mine yngre Forfatterdage måttet frigøre mig for så meget Stof, som vældede 2 ind på mig, og som jeg af Utålmodighed kastede uforarbejdet fra mig. Jeg kunde have samlet endnu et Bind af sådanne ufærdige, men senere omdannede Ting, og det var også en Tid på Tale mellem Forlæggeren og mig; men så syntes jeg, at ét Bind kunde være nok af den Slags gamle Sager, der dog altid beholder en Smag af Skrivebordsskuffe.
Den nyere norske Literatur kender jeg desværre altfor lidt til. Siden Kinck og Johannes Thrap-Meyer døde, er Bindeledet bristet. Af Olav Duun har jeg læst et Par Småfortællinger – men på engelsk. Vi har en højt begavet ung dansk Literaturforsker boende oppe hos Dem, nemlig Bukdahl1, som i sine Artikler og Bøger søger at holde Forbindelsen vedlige; men det siges, at man i Norge vægrer sig ved overhovedet√ at læse danske Bøger, og så gør vi Gengæld, naturligvis. Det er dumt; men Grunden kan også være en anden, nemlig den, at vi i Hamsun og Sigrid Undset har set de ypperste Repræsentanter for 3 ny-norsk Digtning, hvad de vist slet ikke er, og nu begynder Folk hernede at blive trætte af dem og klage over deres Ensformighed.
Vær nu altså hjertelig hilset i det gamle og det nye År.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.