Henrik Pontoppidan til Johanne Krause
Sendt fra Schnorrstrasse 3, Dresden-Altstadt. 29. maj 1892
sig Moder Tak for hendes sidste Breve
Mandag. [29.5.18921] |
Adr. Frau Schubert. Schnorrstrasse 3. Dresden-Altstadt. |
Kære Johanne!
Tak for dit lille Brev; det var rart at høre lidt fra dig, og især var jeg glad ved at høre, at både du og Hans har det godt, og at også Moder nu begynder at komme sig. Gid I snart kunde komme over til Jylland til Farbroder Hans Peter; det vil I vist allesammen have godt af, for dersom I har lige så stærk en Varme hjemme, som vi for Øjeblikket har hernede, så er det rigtignok bedst at være på Landet.
Jeg har ikke meget at fortælle dig herfra. Dresden ligner en hel Del København, så du kan nogenlunde 2 tænke dig, hvordan her ser ud. Men rundt om Byen ligger små Bjærge og længere fra Byen større Bjærge, hvorpå der voxer grønne Skove, som i denne Forårstid ser nydelige ud. Imellem Bjærgene løber der en Flod, som hedder Elben, og på den kan man sejle med store Dampskibe eller med Både. Folkene hernede snakker tysk, men jeg kan dog nok forstå, hvad de siger. Mange Steder rundt om i Byen er der Græsplæner og Gruspladser, hvor Børnene løber og leger. Dér står jeg ofte og ser på dem, mens jeg tænker på dig og Hans. Af Soldater ser man ikke her så mange som i Berlin, og i det hele er der ikke så mange Mennesker og Vogne på Gaden eller så megen Støj. Af Haver, både små og store, er der forfærdelig mange, og i denne Tid er de fulde af de dejligste Blomster.
3 Vil du hilse Moder fra mig og sige hende Tak for hendes to sidste Breve og tillige sige hende, at Livsforsikringen skal jeg nok selv sørge for. Dersom du ser Farbror Valdemar, må du også hilse ham fra mig og sige ham, at han snart skal høre fra mig. Hils så også Hans og giv ham et Kys fra mig, og tag så endelig selv, min lille Pige, de bedste Hilsner fra
Fa'er.
Det var jo rart, at I fik noget af Guldbryllupsstadsen at se; jeg har jo i "Politiken" læst om, hvor hele Byen var pyntet. Lad mig se, I altid morer jeg godt, og rigtig benytter denne Sommertid til at tumle jer i. Sig til Moder, at hun hver Dag burde køre sig en Tur i Droske og tage jer med; det vilde I alle have godt af.