Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Fakse Ladeplads. 27. marts 1901

Synd at forlænge Pinen

27d Marts 1901. Fakse Ladeplads.

Kære Hr. Hirschsprung!

Jeg lod ikke høre fra mig efter Deres forrige Brev, fordi jeg betragter det som en Selvfølge, at De sender mig de Manuskrpt., som De føler Lyst til at høre min Mening om. – Hr. Axel Thomsens nye Fortælling1 har jeg nu læst; den synes mig altfor tynd, en opspædt Levning efter hans første Bog. Der synes ikke at være tilstrækkelig Alvor i hans Forfatterskab, han smører løs med tykt og tyndt og gentager allerede sig selv for at komme nemt til et Resultat. Jeg er ikke klar over, om det skorter ham på Evner; men han giver sig i hvert Fald ikke Tid til at gøre noget ud af det Talent, han muligt sidder inde med, og som næppe er stort. Måske levner hans ydre Forhold ham ikke 2 megen Lejlighed til at pleje det; men han burde da foreløbig forsøge med mindre Ting, som han helt kunde gennemarbejde. Man kunde da også bedre danne sig en Mening om, hvorvidt det er tilrådeligt at tilskynde ham til at fortsætte eller ej. –
 

De ser mig forresten om et Par Dage i Kbhvn; men jeg tilbagesender Manuskrpt idag, da jeg kan tænke mig, at Hr. Thomsen med Utålmodighed venter på en Afgørelse, og da denne vel altså ikke bliver gunstig for ham, vilde det være Synd at forlænge Pinen yderligere for ham.

Venlige Hilsner herfra.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] FortællingIngen ny bog udkom på forlaget af AT. Hans næste bog, Folkets Vogtere udkom i 1903 på Alex Brandts Forlag. tilbage