Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Snertinge. 11. marts 1900
de kære danske Forfattere
| [søndag] 11 Marts 1900. | Snertinge. |
Kære Hr. Hirschsprung!
Det er igen denne Gang Privatbankdirektøren i Dem, jeg søger. Jeg har om nogen Tid en Sum Penge at hæve i Overformynderiet, men jeg kan som sædvanligt ikke vente, indtil den er hævelig. Som sædvanligt henvender jeg mig derfor til Dem for at få en Part af Summen forud; De plejer jo at være så velbeslået eller i hvert Fald at lade overfor mig, som om det ikke generede Dem at give mig Valuta for en Anvisning på de to Pengeinstituter, jeg overhovedet har med at gøre, Finanshovedkassen og Overformynderiet, hvilke begge vel må anses for 2 solide. Den Sum, jeg andrager om, er 350 Kr, og jeg vilde være særlig√ glad ved, om jeg kunde få dem til på Onsdag. Jeg håber, at jeg engang skal blive så velhavende, og De så fattig, at jeg kan få Lejlighed til at gøre Gengæld, – og efter at have udtalt et så smukt Ønske tvivler jeg ikke om, at De vil sende mig Pengene.
Jeg er ellers nysgerrig efter at vide, hvorledes det er gået med Drachmann. Siden jeg fik at vide, at Hegel regelmæssigt sender ham Penge, er jeg jo bleven en hel Del beroliget, og hans Brev til Dem bliver mig da ganske uforståeligt. Men De har nu engang fået Deres Lod med de kære danske Forfattere. Den altid døende Bang??
Herude glæder vi os over Frostens Ophør og Lærkernes første Triller. Med mig personlig går det så slideligt, to Skridt 3 frem og eet tilbage. Men fremad går det altså absolut, og derover er jeg meget fornøjet. Håret gråner, men Humøret, der før√ blev sortere og sortere, klarer op igen nu ved Forårets Komme.
Tak for Tilsendelsen af en "Socialdemokraten"1, og modtag venlige Hilsner fra Deres Venner her gennem
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
