Henrik Pontoppidan til Julie Hegel
Sendt fra Svendborg. 19. november 1917
ingen Villa trods Nobelpræmien
[påtegnet: 321]
f. T. Svendborg.
19.11.17.
Kære Fru Hegel!
Sådan havde jeg tidligere Lov til ganske ligefrem at kalde Dem, og det må forhåbenlig endnu være mig tilladt at "lægge bort titlerna". Af de Lykønskninger, jeg modtog i Anledning af den svenske Ærespris, har kun få glædet mig som Deres venlige Linjer. Jeg mindedes mine tidligste Forfatterår, da jeg første Gang gik gennem Porten i Klareboderne, og jeg bliver altid glad ved at mærke, at De og 2 Deres Mand trods Årene og min provinsielle Tilværelse har bevaret Deres Venskab for mig.
I Øjeblikket befinder jeg mig i Svendborg, mens min Kone gennemgår en Kur på Rigshospitalet. Det var vor Hensigt igen at bosætte os i København, men det har ikke været os muligt at få en Lejlighed, og til at købe en Villa drister jeg mig ikke med de nuværende Priser – trods Nobelpræmien.
Det gør mig ondt at høre, at De atter har Sygdom i Deres Familje. Deres lille Sønnedatter var jo også 3 nylig Patient; men jeg hører, at hun nu er kommen sig.
Med hjertelig Hilsen til Dem og Deres Mand er jeg
Deres ærbødige og hengivne
Henrik Pontoppidan
