Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 7. september 1934
brat udrevet af Paradis
Holmegaardsvej 2.
7-9-34.
Kære Galschiøt!
Da jeg i Dag har Tove til Hjælp, benytter jeg Øjeblikket til at sende Dem en lille Hilsen med Tak for den gode Tid, jeg tilbragte i det Paradis, hvorfra jeg saa brat blev udrevet. Naar jeg undtager, at mine Øjne ser hver til sin Side som en Torsk i dens inteligenteste Øjeblikke; men Sengen maa jeg stadig holde, og med Synet, som De ser, er det heller ikke godt, da jeg maa bruge en fremmed Haand til at skrive med. Haanden er Toves, der velvillig har stillet sig til min Disposition, og alt for lang Tid skulde der jo helst ikke gaa, før jeg fik Dem sagt Tak for Gæstfrihed, og mange gode 2 Timers Samvær. Skade at dette skulde blive saa brat afbrudt; men godt var det vist, at jeg kom Hjem, da Synet og ogsaa Kræfterne vedbliver at aftage. Jeg har nu Sygeplejerske, og befinder mig i øvrigt som et forkælet Barn. Før om nogle Uger kommer jeg næppe til at kunne bruge mine Øjne igen, og der sker jo en Del netop i disse Dage, f. eks. inden for Politikens Verden, men det maa jeg altsaa foreløbig give Afkald paa. Blot disse Linier i Dag, som et Vidnesbyrd om, at jeg endnu lever, som Deres altid hengivne Ven
H. Pontoppidan.
ved Tove Pontoppidan Thomsen.