Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Overg. n. V. 15. 7. december 1926
Kræft eller Røntgen
7 Decb 26. |
Overg. n. V. 15. |
Kære Galschiøt!
Tak for Deres hjertelige Brev, som jeg ikke vil vente med at besvare, skønt der kun er få Dage til d. 11te. Disse Linjer må da gælde også for en Fødselsdagshilsen og bringe Dem min Kones og mine egne Lykønskninger til de 82. Den 11te Decb. for to År siden var min Kone med til Deres store Fest, og det blev den sidste større Festlighed, hun kom til at deltage i. Nu kommer kun næppe mere udenfor sin Seng eller Sygestol. For tre Uger siden måtte vi køre hende ud på Sundby Hospital, 2 og hun var den Gang frygtelig afkræftet. Nu har hun det bedre; men Smerterne forlader hende dog aldrig uden Hjælp af Albyl og Morfin. Om Fremtidsudsigterne vil Prof. Kjærgård ikke rigtig udtale sig, og det vistnok med god Grund. Jeg mener at kunne forstå både på ham og på Einar (der nylig var her i Byen i Anledning af Sagen mod Gymnastikinspektør Knudsen og ved den Lejlighed havde en Konference med Kjærgård), at de ikke med Sikkerhed veed, om min Kones Tilstand skyldes et Recidiv af den Kræft, som hun blev opereret for i sin Tid, eller er en Eftervirkning af den langvarige Behandling med Radium- og Røntgenbestråling, 3 som Schaldemose den Gang lod hende gennemgå for at hindre Kræftens Udbredelse, og hvis Farlighed Lægerne først nu er bleven rigtig klar over1. Sandsynligvis kommer hun hjem til Jul; men iøvrigt ser vi os om efter et Sted, hvor hun kan blive plejet bedre og mere sagkyndigt, end vi formår at gøre det her√ med vor indskrænkede Lejlighed.
De skriver i Deres Brev intet om Dem selv; heller ikke om Frk. P's Helbred. Men så går jeg ud fra, at De har det ved det gamle, og at Frk. Pantsch er bedre nu.
Og så endnu en Gang: vor Hilsen på Lørdag med alle gode Ønsker for Dem i Deres nye År.
Deres hengivne
H.Pontoppidan