Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Fredensborg. 29. juli 1921

ikke langt fra en sokratisk Død


[Fredag] 29.7.21.
Jernbanehotellet
Fredensborg.

Kære Galschiøt!

Da jeg igår var i København, fandt jeg i min Postkasse Deres venlige Fødselsdagshilsen. De havde tænkt Dem, at den vilde nå mig et Sted fjernt bag Horisonten, og så er jeg Dem igen så nær, at vi til Nød kan vifte til hinanden med vore Lommetørkæder. Sagen er den, at jeg foreløbig har måttet opgive Sønderjyllandsrejsen og i Stedet for søge en Specialist i Nervedårlighed (Prof. Christiansen1). Denne vor nyeste Verdensberømthed tilrådede mig en Skarntyde-Kur, og derfor var det nødvendigt for mig√ at forblive i hans Nærhed til Kontrol. Forsøget faldt iøvrigt meget uheldigt ud, idet det viste sig, at jeg ikke tåler Giften. Skønt jeg, da jeg kender min Modtagelighed, var forsigtig nok til ikke at tage mere end godt Halvdelen 2 af den ordinerede Dosis, var jeg ikke langt fra at komme af Dage ved en sokratisk Død2. Jeg oplevede alle Symptomerne: de tunge Fødder og Hænder, Åndedrætsbesværlighederne, Kuldefornemmelserne o.s.v., ganske som Platon har beskrevet dem. Det var meget interessant. Og vel at mærke, jeg fik først bagefter at vide, at Pillernes Indhold var Skarntyde. Der kan med andre Ord ikke være Tale om nogen Selvsuggestion.

Nu har vi altså slået os ned i Fredensborg, hvor det gamle "Jernbanehotel3" er blevet omdannet til et ganske hyggeligt "Hotelhjem", hvor man kan leve ret ugenert. Af fælles Bekendte har vi her truffet Deres gamle Veninde fra Rom, Frk. Ingeborg Maria Sick4, som trods sit løjerlige Væsen og sin konfuse Udtryksmåde virker ganske indtagende både på min Kone og mig. Vi har tidligere været lidt bange for hende; men ved den√ daglige 3 Omgang med hende er vi kommen til at holde af hende.

Jeg vil ikke gøre noget Forsøg på at bruge hende som Lokkedue; men kan De alligevel ikke en Dag i den nærmeste Fremtid overvinde Dem til at lægge Deres Eftermiddags- eller Aftentur om ad Fredensborg, altså komme her enten Klk 1½ eller 5¼, i sidste Tilfælde til Middag? Vi kan ikke byde på nogen Reberbane-Diner; men vil De komme, skal vi nok sørge for, at Kokken gør sit bedste. På Onsdag bryder vi op og tager tilbage til Kbhvn; men vi rejser nødig herfra uden at have genset Dem og personlig sagt Dem Tak for de gode Dage, vi tilbragte sammen med Dem under vort Helsingørs-Ophold. Det var en uafbrudt Fest for os, og det skylder vi allermest Dem Tak for.

4 Fra Steffen forlyder der stadig intet. Det Skib, vi havde ventet ham med, ankom til Hamburg i Forgårs. Havde han været med, vilde han dog vel have telegraferet.

Imorgen, Lørdag, venter vi Einar og Else her til Middag. De vilde glæde os alle fire med at slå Følge. Gør det!

De hjerteligste Hilsner fra os begge

Deres hengivne
H. Pontoppidan

Jeg har lige læst Georg Brandes' Kronik5 i "Politikens" Dagsnummer. Dersom den ikke var skreven af en Mand, der går i sit 80d År, vilde jeg sige om den, at den er til at brække sig af. Nu vil jeg nøjes med at sige, at den er til at græde over, også fordi jeg kan sige mig selv, at mange vil tage sig en altfor billig Latter over denne fornyede, skamløse Blottelse.

 
[1] Christiansen: Viggo Christiansen (1867-1939) specialist i nerve- og sindssygdomme, leder af Rigshospitalets neurologiske poliklinik og indehaver af en privatklinik. Titulær professor 1911. tilbage
[2] sokratisk Død: filosoffen Sokrates blev henrettet i Athen ved tvungen indtagelse af skarntydesaft år 399 f. Kr. tilbage
[3] Jernbanehotel: Jernbanegade 19, hjørnet af Helsingørsvej, genopført 1919 i sin nuværende skikkelse. tilbage
[4] Ingeborg Maria Sick: (1858-1951) forfatterinde. tilbage
[5] Kronik: Adresser, 29.7.1921. tilbage