Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Rørvig. 28. juli 1913
Fastrupbogen
Rørvig.
28.7.13.
Kære Galschiøt!
Vi har tænkt på Dem og talt om Dem, hver Gang vi har siddet tilbords under vort Æbletræ, dér, hvor vi sad første Gang, da De var her. Vi har netop haft en Række meget smukke Dage, så vi har kunnet spise alle vore Måltider udendørs. Men idag har vi igen Nordveststorm over os og kukkelurer mellem fire Vægge. De skal ret have Tak for Deres lille Besøg, som var os alle til stor Glæde, fordi en så god Ven ikke hver Dag træder ind ad vor Dør og skaber Fest for os. For Deres eget Vedkommende har i hvert 2 Fald Nattelejet hos "Maren" været en sjelden Oplevelse, som De længe vil mindes. Dette trøster os, når vi tænker på den lange Rejse De gjorde for et så kort Besøg, der sikkert ellers ikke havde forskaffet Dem Erindringen om noget usædvanligt.
Med Børnenes Englandsrejse blev det ikke til noget – heldigvis. De kunde nemlig ellers meget let være kommen med det forulykkede Tog1 i Lørdags; ja, var Mrs. Allcroffts Brev, der kom hertil Fredag Eftermiddag, blot kommen Dagen før, er det højst sandsynligt, at de havde været med. Det var "la Cour2", der gik fra Esbjerg i Lørdags, og det var det eneste af Rutens Skibe, som de vilde betro sig til. Nu er det overhovedet blevet for sent for 3 Steffen at gøre Rejsen, og dermed er den aflyst også for de andres Vedkommende. Mrs. Allcrofft har altså også dennegang vist sig som et Menneske, man skal være forsigtig med, og jeg bliver efterhånden ret gnaven på hende. Der er ingen Tvivl om, at hun sætter Pris på Børnene og har glædet sig til Deres Besøg – hun har af Hensyn til dem lige lejet et stort Hus i Richmond – men hvad nytter det, at hun skaffer Plads til dem i Avgust, når Invitationen lød på Juli?
Nu også mange Tak for Deres Fødselsdagshilsen. Den unge Frue, De skrev om – hende på Fødselsstiftelsen – var vel den Kaptajnsfrue, jeg et Par Gange har set hos Dem. Barnet har vi i så Fald allerede på 4 et tidligt Tidspunkt stået Fadder til. Jeg tænker på den Middag, da et lille Ildebefindende hos den unge Dame forrådte den ægteskabelige Hemmelighed. Den lille Episode husker jeg endnu tydeligt. Hun tog den så nydeligt, og hun var så smuk.
Deres Indtryk af den jyske Præstebog3 svarer ganske til mit. Men brudstykkevis kan den virke ganske underholdende. Manden selv vilde sikkert interessere mere end Bogen. Han giver et Par Steder nogle Meddelelser om sit Husliv, der vækker Nysgerrigheden. –
Vi bliver her i Rørvig foreløbig, og når Ferien er forbi, bliver der Plads andre Steder end hos Maren. Gid De så vilde gøre Alvor af at komme igen! Vi skal da nok sørge bedre for Dem.
De bedste Hilsner!
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
[nedad i venstre margin:] Naturligvis glemte jeg at betale Dem Deres hafte Udlæg. Jeg skal huske det næste Gang!
