Henrik Pontoppidan til Georg Brandes
Sendt fra Freiburg, Baden. 29. oktober 1912

min Bog – kun et Led af et større Hele


29.10.12.
Goethestrasse 45 a
Freiburg
Baden

Kære Georg Brandes!

Jeg udgiver i disse Dage en Fortælling1, som Forlaget vil sende Dem, mens jeg dennegang må nøjes med pr. Brev at bede Dem modtage den sammen med en Forsikring om min uforanderlige Hengivenhed og Taknemlighed.

Siden jeg sidst lod høre fra mig, har jeg – efter en lille Italiensrejse2 – boet i Schwarzwald, en Tid inde i Bjergene og forresten her i Freiburg, der ligger henrivende ved Bjergenes Fod med Udsigt over 2 Rhinsletten til Kaiserstuhl og Vogeserne. Jeg har i al den Tid så at sige været uden Forbindelse med Hjemmet. Fra Nathansen har jeg engang imellem haft et Kort; det er næsten alt. For ikke at blive helt glemt vil jeg derfor også snart rejse hjem. Det er jo rigtignok en uheldig Årstid; men jeg tror nok, jeg holder til det nu.

Nathansen skrev til mig på sit sidste Kort, at De har været på Skagen og befandt Dem vel. Det glæder mig at høre. Forhåbenlig finder jeg Dem da også rask, når jeg kommer hjem.

Jeg har i den senere Tid forsøgt 3 at sætte mig ind i noget af den nyere tyske Literatur. Arthur Schnitzler kunde jeg ikke holde ud. "Der Weg ins Freie" kom jeg ikke igennem; den var mig for forlorent lummer. Men jeg har læst et Arbejde af Wedekind "So ist das Leben", som interesserede mig meget, og så et af Hauptmann "Rose Bernd", som jeg har grebet mig mere end noget andet moderne Drama. Der er derhjemme i de senere År√ bleven opført så mange danske Bondeskuespil, der var ren Diletantkomedie. Det skyldtes måske Erindringen om denne literære Tyggemad, at "Rose Bernd" virkede så stærkt på mig. Stykket 4 opførtes her forleden for tomme Stolerækker. Jeg gik derhen blot√ for at se på Spillet – Ordene kan jeg desværre ikke længer høre – men jeg havde alligevel en Fornemmelse af at være den Eneste i hele Teatret, der havde noget ud af Aftenen. Det var nedslående.

Rimeligvis sidder De nu omtårnet af Efterårets Bogstabler, der væltes ind over Deres Bord. Og iår er altså også jeg mellem de Skyldige. Lad mig da forsikre Dem, at jeg slet ikke bliver vred, dersom De ikke vil læse min Bog eller i hvert Fald lader den ligge indtilvidere, hvad jeg måske ovenikøbet bør anbefale Dem, da den nemlig kun er et Led af et større Hele.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.

 
[1] Fortælling: Torben og Jytte. (En Fortælling-Kres), der udkom 9.11.1912. tilbage
[2] Italiensrejse: Tre uger i marts-april. tilbage