Henrik Pontoppidan til Sigurd Agrell
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 22. maj 1929

hint svensk-danske Digtermøde


22.5.29.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Højtærede Hr. Professor, Dr. Agrell
Lund.

Efter afsluttet Hospitalsophold indser jeg til min Beklagelse, at jeg må opgive Håbet om at kunne overvære Promotionen d. 30t d.M. Eftervirkningerne af en Lammelse, som ramte mig for tre–fire Måneder siden, tvinger mig til at blive hjemme. Jeg behøver næppe at forsikre, at det er mig en Sorg, at jeg ikke kan være tilstede ved Mindefesten for hint svensk-danske Digtermøde, som for os danske hører til en af Århundredets smukkeste og stolteste Erindringer. 2 Ogsaa beklager jeg oprigtig, at jeg således ikke får Lejlighed til personlig at bringe Fakultetet min dybt følte Tak for den hædrende Doktorudnævnelse, sådan som jeg havde håbet og ønsket det.

Med Højagtelse
Henrik Pontoppidan