Henrik Pontoppidan til Jeppe Aakjær
Sendt fra Åboulevarden 60, København. 31. december 1917

Nobel Grund til Ærgrelse

f.T. København
31.12.17

Kære Åkjær!

Jeg bilder mig ind at vide, at De for Tiden befinder Dem i København. Jeg vil da forsøge at sende Dem denne Nytårshilsen gennem vort fælles Forlag. Jeg skylder Dem Tak for megen Venlighed i det forløbne År, nu sidst for Deres kuriøse lille Arkiv-Studie1 med den smukke Fortale og – ikke mindst – for Deres hjertelige Lykønskning til Nobelprisen. Jeg har ellers mødt en Del sure Miner hos Kolleger i Anledning 2 af denne Dyrskuepræmie, som forresten også kom mig selv overraskende, da jeg aldrig har gjort det mindste Skridt for at komme i Betragtning. Der synes mig forøvrigt også mere Grund til Ærgrelse over, at jeg har måttet dele Æren og Pengene med Gjellerup i Stedet for med en anden dansk Forfatter. Havde jeg ikke været, vilde Gjellerup temmelig sikkert have fået endogså hele Prisen – som Enerepræsentant for en Literatur, han i Virkelighed slet ikke tilhører mere – så jeg stikker med god Samvittighed min Halvpart i Lommen.

Jeg gæstererer for Tiden selv her 3 i Hovedstaden, bl.a. for at se til min syge Kone, der ligger på Rigshospitalet. Jeg har jo også Børn og Børnebørn her foruden enkelte Venner. Jeg bor så afsides – langt ude på Åboulevarden – og lever en garçon; men muligt er det måske, at Deres Vej falder her forbi en Dag. De vilde da gøre mig en stor Glæde ved at kigge op i Nummer 60, hvor jeg bor på fjerde Sal.

Vær nu hjertelig hilset og modtag mine bedste Ønsker for det nye År.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan

 
[1] Arkiv-Studie: Jeppe Aakjær: En Skarns Præst og andre Syndere. Kulturbilleder fra Hjemstavnen, 1917. tilbage