Studenter
Jeg saa idag paa Gaden den første Rus. Det var en opløben, bleg Fyr, der saa ud, som om han lige var udskrevet fra et Hospital. Men en flunkende ny Hue havde han paa, og han skelede nysgærrigt hen til alle Butiksvinduerne for at sé, om den klædte ham godt.
Det vil ikke vare længe, før der kommer nok af disse nybagte "Herrer i Aandernes Rige". Og uvilkaarligt trænger sig atter det Spørgsmaal frem: hvad skal vi dog med alle de Studenter? Har vi ikke saa mange Teologer, at det er vidunderligt, at der endnu findes en eneste Fritænker; er der ikke saa fuldt op af Jurister, at vi alle kan anlægge Sag mod hinanden og dog hver faa sin Sagfører; og er det mon egenligt paa Grund af Mangel paa Medicinere, at Reservekirurgpladsen paa Frederiks Hospital staar ledig?
Man siger, at der iaar fra Ministeriet er udgaaet en Rundskrivelse, der paabød Censorerne at være strænge. Det var en saare vis Tanke, men om den er gennemført i Praksis, turde være et Spørgsmaal. Det er vel gaaet ud over nogle ulykkelige Privatister; det Antal af "akademiske Borgere", der iaar sendes ud i Verden, vil sikkert ikke i høj Grad variere fra det sædvanlige – og det er ca. 300. Trehundrede! Det er jo nemlig blevet Kutyme, at de Folk, der har Raad dertil, lader deres Børn blive Studenter. Herregud, det skader jo ikke, og de kan altid afbryde Studeringerne. Der er ikke saa lidt skævt i dette Ræsonnement. Lad os f.Eks. sige, at en ung Mand skal til Handelen, men først skal være Student. Det smager vist ikke den "akademiske Borger" videre godt at blive den yngste paa et Kontor, rende i Byen og kopiere Breve, medens Kammeraterne lever deres muntre Rusaar. Ja, vil man sige, men saa har han da ved sin Eksamen faaet en hel Del Kundskaber, der kan blive ham til Nytte og Gavn. I danske Latinskoler læres der, som bekendt, ikke for Livet, men for Skolen. Den unge Student har tærsket noget Latin og Græsk, lidt Fransk og endnu mindre Engelsk – Tysk opgav han allerede i 4de Klasse, man skal nemlig enten have Engelsk eller Tysk til Studentereksamen –, han har lært nogle historiske Aarstal, men et Par Maaneder efter Eksamen er de glemte.
Saaledes rustet træder Russen ud fra Skolen. Ved Eksamen prøves han i at oversætte fra Latin til Dansk – men om han kan gøre sig forstaaelig for en Franskmand, en Englænder, en Tysker – det spørger ingen om. Han skal oversætte et Stykke Latin til Dansk uden Leksikon, men til den franske Stil maa han gærne bruge Leksikon. Hvor snildt er dette ikke! Og saa sidder han dér paa Kontoret og kan deklinere amo i alle dets Former, men kan ikke skrive to sammenhængende Ord paa et af de levende Sprog. Men – han er jo Student, kan uden al for megen Besvær endda blive cand. phil. og gælder for et dannet Menneske. Det "skader" jo ikke. Jo, det er netop det, det gør. For i de to Aar, han har spildt i Skolen, kunde han have sét sig om i Udlandet, lært at staa paa egne Fødder og lært at tale fremmede Sprog.
Det burde staa klart for Folk, at Studentereksamen kun egner sig for dem, der vil studere videre. Saalænge vort "højere Skolevæsen" befinder sig paa sit nuværende Standpunkt, mangler det Ævne til at give Eleverne den Dannelse, der forrenter sig i Livet. Men efter dansk Sæd maa man jo have Eksamensstemplet – Eksaminerne – "de danskes Vej til Ros og Magt" – breder deres Polyparme ud over hele vort Samfund, og der skal maaske lange Tider til før dette Eksamensafguderi faar Grundstød. Men Varsler viser, at denne Tilstand ikke vil vare evig. Kraftige Røster raaber paa Reform, "Studenten" staar ikke mere i det fordums magiske Skær – – – og ude ved Skt. Anna Plads er Handelsstandens prægtige, nye Skolebygning nær ved sin Fuldendelse.
P.