Martin Andersen Nexø 60 Aar

nexoe
Martin Andersen Nexø, tegnet til 60 Aars Dagen af Carl Jensen

Dr. Henrik Pontoppidan:

Vær hilset, kære Nexø, paa Tærsklen til Tresernes Pavlun! Som en af Deres graanende Værkfæller byder jeg Dem velkommen i Gubbernes Kreds og tømmer Lavspokalen paa Deres Sundhed. Skaal! Rundt om Dem bølger en hundredtusindhovedet Venneskare, der er mødt op med Foreningsfaner og Bøgegrene for at hylde Dem og sige Tak for Pelle og hans Søster Ditte og for den elskelige gamle Lassefar – tre Hjertebørn, frisk skaaret ud af Folkets Side, godkendte og kuldlyste af mange Landes uskyldigt forskudte og undertrykte, der her maaske for første Gang saa sig skildret af en Digter, som holdt af dem og forstod dem, fordi han havde Kød og Blod og Sind tilfælles med dem. En Verdenserobrer blev De ved disse tre. Hvad De i Ungdommen drømte om i de trange Aar, da De sad bøjet over Skomagerlæsten, er blevet til Virkelighed. Og Tiden har skiftet Ansigt siden den Gang. Livsvilkaarene har forandret sig for mange af dem, hvis Talsmand De har været. Men er De1 blevet lykkeligere? Vi klynger os til Haabet derom.

Deres Ven
Henrik Pontoppidan

 
[1] De: formentlig en trykfejl for de. Det ville passe med et tema som Pontoppidan gang på gang anslår: at de fattige og undertrykte ikke bliver lykkeligere af mere socialforsorg. tilbage